Unge hørehæmmede - Kommunikative strategier, uddannelsesvalg og trivsel

Undersøgelsen analyserer bl.a. unge hørehæmmedes strategier, når de skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Vælger de fx at informere omgivelserne om deres høretab, eller vælger hovedparten at lade være? Hvilke konsekvenser har det eventuelt? Og fortryder de deres valg? Svarene på dette og mange andre problemstillinger kan findes i denne rapport.

Indhold

Denne undersøgelse har haft særlig fokus på, hvorledes unge med hørenedsættelser oplever mødet med en eventuel ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er den anden af fem undersøgelser, der gennem en periode på fem år, hvert år tager temperaturen på, hvordan unge med hørenedsættelser, der tidligere har tilbragt et eller to år på Frijsenborg Efterskole, klarer sig, efter de har forladt skolen. 

Undersøgelserne belyser de vilkår, problemer og udfordringer de unge møder på deres videre vej gennem uddannelsessystemet og deres gryende voksenliv. Den belysning sker med særlig opmærksomhed på de vilkår, som høretabet giver denne gruppe af unge, men uden at de generelle ungdomsproblematikker overskygges af dette.

Konklusion

Generelt vurderer hovedparten af de unge deres liv positivt, ligesom de fleste unge har haft det socialt godt på deres uddannelse. Endvidere peger undersøgelsen på, at hovedparten af de unge oplever, at uddannelsesinstitutionerne er gode til at tage sig af deres hørerelaterede problemstillinger.

Alle de unge i materialet er eller har været i gang med en uddannelse, efter de forlod Frijsenborg Efterskole. Et centralt spørgsmål har været, hvorvidt de skal orientere medstuderende om deres høretab og de konsekvenser, det kan have i relation til undervisningen og det sociale samvær uden for undervisningen. Analysen peger dog på, at de unge, der vælger ikke at fortælle deres medstuderende om deres høretab og dets konsekvenser, i højere grad end dem, der vælger at infomere deres medstuderende, fortryder deres valg. Dertil kommer, at næsten alle har haft problemer med at følge med i undervisningen grundet deres hørenedsættelse. Dette peger på, at det er centralt for de unge at få forholdt sig realistisk til behovet for at få informeret omgivelserne om deres høretab.

Generelt er de unges oplevelse af hørenedsættelsen betinget af den aktuelle sammenhæng. Centrale ydre faktorer er i den forbindelse:

• Kendskabet til personen, der kommunikeres med
• De lydmæssige omstændigheder (ro eller larmende omgivelser)
• Antallet af personer, der kommunikeres med
• Samtalens karakter.

Desuden kan de nævnte punkter ændre betydning alt efter, hvor velfungerende de tekniske hjælpemidler er, og om de bliver brugt korrekt.

Metode

Som det fremgår af projektbeskrivelsen, er der tale om et langtidsstudie af unge mennesker med hørenedsættelser, som har været elever på Frijsenborg efterskole.

Projektet er formuleret i et samarbejde mellem Frijsenborg Efterskole og Center for Ungdomsforskning. Sidstnævnte står for den forskningsmæssige side af samarbejdet, hvilket bl.a. indebærer opstillingen af et spørgeskema og analysen af dette. Frijsenborg Efterskole er centrale i identifikationen af undersøgelsens årlige temaer, hvor skolens elever indgår som en uundværlig ressource. Samtidig er det skolen, der står for kontakten til de tidligere elever.

Undersøgelsens hovedtyngde er et omfattende spørgeskema, der indsamles elektronisk blandt tidligere elever på Frijsenborg Efterskole.