Uddannelsesresultater- og mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser

Børn og unge med funktionsnedsættelser bliver i højere grad end andre elever fritaget for folkeskolens afgangseksamen, og deres gennemsnit ved folkeskolens prøver i dansk og matematik er lavere

Indhold

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Siden inklusionsreformen i 2012 har målet været at fastholde elever i børnefællesskabet, så børn med særlige behov – herunder børn med funktionsnedsættelser – ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte (BUVM, 2020a). Inklusionsmålsætningen indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression, og at elevernes trivsel bevares. Med henblik på at tilvejebringe et bedre vidensgrundlag om skolegang og uddannelse for børn og unge med funktionsnedsættelser har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) bedt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om at gennemføre en flerstrenget undersøgelse af området.

Konklusion

Registerstudiet viser blandt andet, at de ni grupper af unge med funktionsnedsættelser i højere grad fritages fra folkeskolens afgangseksamen (12 %) end unge uden funktionsnedsættelser (1 %). De opnår et lavere gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens prøver og ved de nationale test, og de har i gennemsnit større fravær end unge uden funktionsnedsættelser.

Undersøgelsen viser også, at børn og unge med funktionsnedsættelser trives dårligere end gruppen af børn og unge uden funktionsnedsættelser. Særligt grupperne af børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser vurderer selv, at de trives dårligere end de resterende grupper. I forhold til om de unge føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen, skiller gruppen af børn og unge med ordlindhed sig negativt ud i forhold til de andre grupper.

Metode

VIVE har i denne undersøgelse identificeret ni grupper af børn og unge med funktionsnedsættelser. Det er gjort ved at bruge Landspatientregisterets diagnoser på funktionsnedsættelser, Danmarks Statistiks og ordblindebibliotek Notas registre. Det gør det muligt at skabe ny viden på området.

De ni grupper med typer af funktionsnedsættelse er:

• Funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet
• Sensorisk funktionsnedsættelse
• Adfærdsforstyrrelser
• Indlærings-, ord-, tal- og talevanskeligheder
• Udviklingsforstyrrelser
• Autismespektrumforstyrrelser
• Psykiske lidelser
• Multiple funktionsnedsættelser
• Indberettet med ordblindhed hos Nota

Til at afdække eksempler på arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelse har VIVE som del af undersøgelsen besøgt 7 kommuner, hvor der er udført interview med forvaltning, udvalgte folkeskoler og specialiserede skoletilbud. Resultaterne af disse besøg og brug af de ni grupper i et registerstudie kan opsummeres under følgende temaer: