Indhold

Det overordnede formål i Sæt viden i bevægelse var at forbedre træningsindsatsen for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Dette skulle ske ved at:

• Styrke information og samarbejde på tværs af sektorer: Mellem børneafdelinger, bosteder til børn og unge,  specialbørnehaver, specialskoler og sagsbehandlere o.lign. i kommunerne.
• Forbedre de konventionelle indsatstyper, hvor træningen forestås af ergoterapeuter og fysioterapeuter i samarbejde med andre relevante fagpersoner som f.eks. socialpædagoger, lærere og psykologer.
• Skabe muligheder for at inddrage og involvere forældre i (re-)habiliteringsprocessen i det omfang forældrene ønsker det.

Konkret ønskede man at afprøve WHOs klassifikation ICF-CY (Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hos børn og unge) som et værktøj til at dele viden om barnet/den unge på tværs af faglige skel.

Projektet blev gennemført i perioden 2010-2011 i en række specialbørnehaver og -skoler og på fire af Region Hovedstadens børneafdelinger. Projektet blev gennemført som et Satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen.

Konklusion

Resultaterne fra projektet viser, at:

• En udviklingsplan, der følger barnet, bestående af stamoplysningerne baseret på WHOs anbefalinger og en funktionsevnevurdering baseret på kvalitative oplysninger struktureret efter WHO´s Klassifikation ICF-CY, letter overleveringen af oplysninger mellem samarbejdspartnere.
• I forhold til projektets mål om at kvalificere de konventionelle indsatstyper, er der ingen sikre resultater, som kan underbygge, at dette er sket. Dog viser det sig, at når en organisation overgår til at anvende ICF-CY som ramme for funktionsevnevurdering, så sker der ofte en ændring af indsatsen. Der er eksempler på, at enkelte børn har udviklet sig udover det fagspecialisterne forventede.
• I forhold til projektets mål om at involvere forældrene, nåede projektet ikke så langt, som opstillet i målene. Der er dog foreløbige tilbagemeldinger fra enkelte forældre og fra projekttilbuddene, der går på, at samarbejdet er ændret i positiv retning mellem parterne i projektperioden, fordi funktionsevnevurderingen baseret på ICF-CY gør det nemmere for parterne at forstå hinanden. Dermed bliver parterne mere ligestillede.

Udover projektets mål, er der insamlet viden om målgruppens størrelse, fordeling på diagnoser og antal børn fordelt pr. hjemkommune, samt de samarbejdsmodeller, der anvendes/kan anvendes på handicapområdet.

I rapportens indledende kapitel giver forfatterne endvidere en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke træningsindsatsen for målgruppen.

Metode

Projektet blev gennemført som et lærings- og udviklingsprojekt. Det betød, at projektdeltagerne kunne arbejde med projektets tre spor indenfor den daglige praksis og den eksisterende organisatoriske ramme på det enkelte tilbud. Det har dermed været op til projektdeltagerne selv at finde frem til, hvad der var relevant at sætte i værk i løbet af projektet.

Metoden i projektet var at fremme og understøtte lærings- og innovationsprocessen gennem mødevirksomhed, temadage, oplæg og arbejdsgrupper. Pointerne fra temadagene dannede grundlag for det videre arbejde med udvikling af samarbejdsmodeller i henhold til projektets andet delmål.

Projektet har omfattet i alt 13 forskellige tilbud og 58 børn fra sundhedsvæsen, kommunale og regionale tilbud i Region Hovedstaden.