Refleksion over teori og praksis

Forudsætninger for god undervisning

Indhold

På Glad Fagskole har man siden 2008 udbudt en 3-årig ungdomsuddannelse (STU) for unge i alderen 16-25 år med udviklingshæmning og andre særlige behov. 

STU’en er imidlertid ikke officielt anerkendt som en kompetencegivende uddannelse, hvilket vanskeliggør de unges mulighed for efterfølgende at opnå tilknytning til det ordinære uddannelsessystem/arbejdsmarked.

I 2010 blev Glad Fagskole inviteret til at blive pilotskole for det danske NQF Inclusive (National Qualification Framework), som er rettet mod akkreditering og certificering af erhvervsfaglige uddannelser for udsatte mennesker.

Nærværende forskningsprojekt har haft fokus på følgende tre områder:

1. Glad Fagskoles medarbejderstabs pædagogiske, fagdidaktiske og handicapspecifikke kompetencer til at udarbejde generelle differentierede undervisningsplaner samt individuelle uddannelsesplaner, som er motiverende for den unge, og som understøtter den unge i at gennemføre en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.
2. Glad Fagskoles arbejde med at implementere en fælles referenceramme (NQF), der gør det muligt at sammenligne uddannelser på tværs af landegrænserne.
3. Glad Fagskoles medarbejderstabs relationskompetencer.

Konklusion

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til Glad Fagskole. Anbefalingerne kan kategoriseres i tre temaer: undervisningsdifferentiering, kvalificering af praksis og akkreditering.

I forhold til undervisningsdifferentiering, anbefales det bl.a. at fastholde og styrke arbejdet med at:

1. fastlægge minimumsstandarder, regelstandarder og maksimumsstandarder således, at opmærksomheden rettes både mod de svage elever, midtergruppen og de ressourcestærke elever
2. udvikle undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler
3. praktisere metodemangfoldighed i undervisningen
4. skelne mellem procesmål og effektmål i både undervisnings- og uddannelsesplanerne

Med hensyn til kvalificering af praksis anbefales det at styrke medarbejdernes fag-didaktiske og handicapspecifikke kompetencer med det formål, at undervisningspraksis i mindre grad præges af tavs viden, og i højere grad tilrettelægges og gennemføres med baggrund i viden, begreber og ræsonnementer fra den pædagogiske og fagdidaktiske litteratur.

Til sidst anbefales det, i forhold til akkreditering, at fastholde og styrke arbejdet med at udvikle formaliserede uddannelsesbeviser, som forudsætning for elevernes inklusion videre i uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet.

Metode

Glad Fagskole, som er etableret hos TV Glad i 2004, tilbyder et unikt og eksperimenterende læringsmiljø målrettet unge med udviklingshæmning og andre former for funktionsnedsættelser. Fra 2011 har Glad Fagskole udbudt følgende faglinjer: TV, Animation, Radio, Tegnestue, Teater og Køkken. På skolen arbejder faglærere, der primært er professionelt uddannet inden for de seks faglinjer, og kuratorer, som traditionelt har haft en (social-)pædagogisk grunduddannelse og/eller pædagogisk efteruddannelse.

Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse om, hvordan en organisation som Glad Fagskole iagttager og beskriver sig selv, i forhold til at udbyde ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der er gennemført ni fokusgruppeinterviews og et individuelt interview med henholdsvis ledelse, faglærere, Fagteamet og Kuratorteamet.

Teoretisk har man taget udgangspunkt i Niklas Luhmanns sociologiske systemteori. Afhandlingen knytter desuden an til den af Jens Rasmussens (professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) udviklede metode- og analysestrategi Radikal Hermeneutik.

Projektet er gennemført i perioden 15. oktober 2010 - 1. juni 2011.