Indhold

Denne rapport har til formål at belyse betydningen af et ophold på en af landets ordblindeefterskoler for unge med den type udfordringer. Rapportens formål er således dels at afdække, hvad det er for kvalifikationer og kompetencer landets ordblindeefterskoler har at bidrage med i forhold til målgruppen, og dels hvordan de unge ordblinde oplever deres tid på efterskolen. Endvidere undersøges det, hvad vil det sige at være ung og ordblind og hvilke muligheder og udfordringer, man som ung ordblind møder på sin vej op gennem uddannelsessystemet - såvel fagligt som socialt og personligt, samt hvilke faglige, sociale og personlige oplevelser og kompetencer de unge tager med sig på deres videre færd i livet og i uddannelsessystemet. Rapporten har to centrale fokusområder. Det ene er opholdet på efterskolen. Det andet handler om overgangen fra efterskolen til videreuddannelse.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen kan rapporten konkluderer, at følgende karakteristika gør sig gældende for målgruppen:

• De unges ordblindes forældre har et lavere uddannelsesniveau end den gennemsnitlige befolkning, og pigernes forældre har typisk et lavere uddannelsesniveau end drengenes.
• Ca. 82 % af de unge har gået i folkeskolen, og 59 % har skiftet skole en gang eller flere. 43 % af dem, der har skiftet skole, har gjort det på grund af ordblindhed.
• Ca. halvdelen har slet ikke eller i mindre grad oplevet, at lærerne i grundskolen har kunnet hjælpe dem med at forbedre læseevnen. Drengene er mere positive over for det faglige udbytte af grundskolen, end pigerne er.
• 37 % af drengene og 51 % af pigerne mener selv, at de blev mobbet i grundskolen. Af de unge, der blev mobbet, mener 41 % af drengene og 50 % af pigerne, at mobningen havde relation til ordblindhed.
• Den samlede kønsfordeling på ordblindeefterskoler er henholdsvis 65 % drenge og 35 % piger.
• 25 % nøjes med et enkelt år på efterskole og ca. 16 % går på efterskole i tre år eller mere.
• Ca. 50 % af de nuværende elever mener ikke selv, at de er ordblinde.

De unges motivation for at vælge et ophold på en ordblindeefterskole er først og fremmest, at de vil lære noget, mens sociale og uddannelsesmæssige mål træder i baggrunden. I forhold til indfrielsen af målene, konkluderer rapporten blandt andet følgende:

• Størstedelen (90 %) af de unge oplever at have udviklet sig fagligt i både dansk og andre fag.
• Hovedparten beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. For en del handler det om, at de får knækket læsekoden og samtidig bruge tid på at træne deres læsning. For andre ser det ud til, at de fortsat har svært ved at læse, men fordi de får computerprogrammer, der kan læse tekster op, får de adgang til den samme viden, som hvis de kunne læse.
• De unge oplever, at lærerne er fagligt kompetente, og de har i høj grad tillid til, at lærerne ved, hvad der er bedst for eleverne. De oplever, at lærerne er tålmodige, roser dem, er oprigtigt interesserede i dem og kan rumme dem, hvis de har en dårlig dag.
• En vigtig pointe er også, at eleverne oplever, at lærerne har forventninger til dem og tror på, at de har faglige kvaliteter.

Selvom de unge efter endt efterskoleophold føler sig rustede til at starte på en ungdomsuddannelse er der stor forskel på, hvordan overgangen bliver, og rapporten konkluderer følgende:

• Generelt er der en række mangler i samarbejdet mellem efterskolerne og de uddannelsessteder, som eleverne overgår til. Ofte bliver der kun sendt en uddannelsesplan videre uden mundtlig overlevering eller anden opfølgning.
• Den manglende overlevering betyder i flere tilfælde, at der ikke står hjælp klar, når den unge starter på uddannelsen, hvilket øger risikoen for frafald.
• Eleverne beretter om enorm svingende kvalitet på erhvervsuddannelserne, men i de tilfælde, hvor eleverne får den rette hjælp og indgår i et positivt læringsmiljø, præsterer de unge ordblinde efter egen vurdering på lige fod med de andre elever.

Metode

Rapporten bygger på et stort empirisk materiale vedrørende nuværende som tidligere elevers oplevelser af deres efterskoleophold samt deres oplevelser af tiden inden og efter efterskoleopholdet. Forskningsprojektet indeholder dels en kvantitativ del som udover en række faktuelle oplysninger fx fortæller os hvor de unge bevæger sig i uddannelsessystemet og hvordan de vurderer betydningen af deres efterskoleophold. Derudover indeholder det en kvalitativ del, som går i dybden med hvorfor de unge vælger, vurderer og mener som de gør.

Skematisk forfølges to spor. I det første spor er fokus på tiden på efterskolen og dette benævnes statusundersøgelsen. I det andet spor er fokus på tiden efter efterskolen, og benævnes den retrospektive undersøgelse.