Det Unge Rum – Ung og udviklingshæmmet

Socialpædagogisk arbejde for unge mennesker med udviklingshæmningers udfoldelse

Indhold

For de fleste unge mennesker med udviklingshæmninger taler man kun om et børnetilbud indtil det 18. år og herefter et voksentilbud. Der er således ikke noget luft mellem barndom og voksenliv, og de unge mennesker med udviklingshæmninger har ikke som andre unge mulighed for at udforske og erobre det ”unge rum”. Dette forstærkes af, at der stort set ingen organiserede fritidstilbud findes til denne gruppe, og at mennesker med udviklingshæmninger ofte har svært ved at mødes og udvikle mere uorganiserede aktiviteter på egne præmisser.

Det har været projektets formål at støtte unge mennesker med udviklingshæmningers identitets- og dannelsesproces i et aktivt samspil med andre unge mennesker med udviklingshæmninger. Således har man ønsket at etablere aktiviteter målrettet til unge mennesker med udviklingshæmninger gerne på tværs af sektorer. Man har samtidig ønsket at få sat noget af den tavse viden på skrift og at opkvalificere det pædagogiske personale rent fagligt. Til sidst ville man sætte fokus på, om læringsværdien var større ved projektarbejde end ved almindelig kursusvirksomhed.

Konklusion

Det konkluderes, at projektdeltagerne har gennemgået en betydelig forandring i forhold til faglig indsigt, fordybelse/refleksion og især mødet med de unge.

Konkret er personalet blevet bedre til at:

• henvende sig til de unge med fokus på ja/tilladelse frem for nej/forbud
• lytte til og handle ud fra de unges udsagn og ønsker
• inddrage de unge i hverdagsbeslutninger og give større ansvar og kompetence til de unge.

I forhold til projektets metode var det tydeligt, at det input man fik i projektarbejdet meget bedre kunne implementeres i praksis, end det man får ved almindelige kurser.

Til sidst kunne det konkluderes at der sættes fokus på et mindre område og skabes forandringer på dette, så breder udviklingen sig som ringe i vandet.

Det anbefales, at erfaringerne sættes på papir. Dette giver rum for refleksion og muliggør, at den tavse viden, som mange dygtige pædagoger rundt om i landet besidder, kommer på skrift til glæde og gavn for alle.

Metode

Projektets deltagere er pædagoger, der arbejder (sammen) med unge mennesker med udviklingshæmninger i specialskoler/efterskoler, beskyttet beskæftigelse og ved forskellige boformer som bofællesskaber, boinstitutioner mv.

Projektet tager teoretisk afsæt i den relationistiske socialpsykologi (interaktionismen), erfaringspædagogik og modernitetsteorier. Metodisk tages der udgangspunkt i den problemorienterede og projektorganiserede arbejdsmetode.

I begyndelsen mødtes deltagerne til fire enkeltstående inspirationsdage samt to dages internat, hvor delprojekterne dannedes ud fra deltagernes interesse. Det blev til i alt seks delprojekter, der omfattede fra en til flere organisationer. Hvert delprojekt udarbejdede deres egen ”lokale” projektbeskrivelse, hvori bl.a. indgik problemformulering, formål/mål, vidensindsamling, metodeovervejelser mv. med udgangspunkt i det samlede projekts formål.

For at delprojekterne skulle kunne se sig selv som en del af et større projekt, mødtes man undervejs til stormøder, og imellem møderne var der mulighed for at holde kontakt via en lukket konference på nettet.

Hvert delprojekt afsluttedes med udarbejdelsen af en artikel, der er gengivet i denne rapport.