Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Handicap

Børn og unge med verbal dyspraksi

I temaet "Børn og unge med verbal dyspraksi", som er en del af Socialstyrelsens vidensportal om handicap, finder du aktuel viden om emnet.

Indhold

Dette tema omhandler børn og unge med verbal dyspraksi, som er en medfødt neurologisk betinget motorisk udviklingsforstyrrelse. Børn med verbal dyspraksi har forskellige udtalevanskeligheder, som betyder, at det kan være svært for andre at forstå, hvad de siger. Temaet præsenterer blandt andet viden om målgruppen herunder diagnosticering og udredning. Ligeledes giver temaet viden om sociale konsekvenser af verbal dyspraksi. Socialstyrelsens tema er opdelt i to kategorier; Indsatser og Baggrundsviden. 

Under kategorien Indsatser finder du følgende artikler:

  • Lydbyggeren – den danske version af den engelske Nuffield-metode. Denne artikel beskriver en træningsmetode, som er velegnet til børn i alderen 3-7 år med svære udtalevanskeligheder, særligt børn med verbal dyspraksi. Metoden går ud på at træne og automatisere barnets udtale af lyde, så sprogproduktionen bliver så tæt på almindeligt dansk som muligt.
  • PROMT: en amerikansk metode til at afhjælpe udtalevanskeligheder. Du kan i denne artikel læse om en helhedsorienteret behandlingsmetode til at afhjælpe udtalevanskeligheder hos børn med blandt andet verbal dyspraksi.
  • International viden om lovende indsatser overfor børn med verbal dyspraksi. I denne artikel kan du læse om tre indsatser rettet mod børn med verbal dyspraksi, som australske forskere vurderer, der er tilstrækkelig evidens for, og som bør afprøves mere grundigt.   

Under kategorien Baggrundsviden finder du:

  • Definition. Her kan du læse den almen accepterede definition af verbal dyspraksi hos børn, som temaet tager udgangspunkt i. Definitionen er formuleret af ASHA – den amerikanske logopædorganisation.
  • Målgruppen. Her beskrives temaets målgruppe. Artiklen berører afgrænsningsproblemer i forhold til diagnosen, arvelighed, funktionsmæssige problemstillinger hos børn med verbal dyspraksi samt psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser af verbal dyspraksi.
  • Udbredelse. Her belyses udbredelsen af verbal dyspraksi blandt børn.
  • Diagnosticering af verbal dyspraksi. Du kan her læse om forskellige procedurer knyttet til at stille diagnosen verbal dyspraksi. Artiklen beskriver en række karakteristika ved diagnosen, afgrænsning af diagnosen, tilgrænsende lidelser/komorbiditet, tidlig identifikation af verbal dyspraksi samt dansk praksis i forhold til diagnosticering.
  • Udredning af verbal dyspraksi. Artiklen opridser en række faktorer, som verbal dyspraksi identificeres på baggrund af samt forskellige metoder til udredning af formodet verbal dyspraksi. Dertil beskriver artiklen hvilke værktøjer behandlere, både internationalt og i Danmark, anvender til udredning for verbal dyspraksi.
  • Sociale konsekvenser af verbal dyspraksi. På baggrund af en række studier, belyser denne artikel sociale konsekvenser for børn med verbal dyspraksi og deres forældre.
  • Aktører – ansvar og roller. Her uddybes det, at kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR) er indgang til hjælp til et barn, der (muligvis) har verbal dyspraksi.
  • Litteratur. Her finder du en samlet litteraturliste fra en systematisk litteratursøgning om temaet verbal dyspraksi.
Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Vidensportal om Handicap
Årstal
2016
Udgiver
Socialstyrelsen
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Læs mere

Se også

Sprog er en gave - Sprogstimulering i dagtilbud

Social-, Børne- og Integrationsministeriet 2013

Sprog som værktøj og legetøj - I pædagogiske miljøer og aktiviteter

Hans Reitzels Forlag, 347 sider 2015

Børn med blandingsdiagnoser: ADHD, indlæringsvanskeligheder, Tourettes og Aspergers syndrom, bipolar lidelse med mere

Dansk Psykologisk Forlag, 270 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank