Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Årsager og visitation

Småbørnsundersøgelsen 2012

Socialpædagogernes årlige undersøgelse om belægning og antal pladser på døgninstitutioner for små børn.

Indhold

Siden 2004 har Socialpædagogerne årligt foretaget den såkaldte småbørnsundersøgelse, der samler tallene for belægning og antal pladser på døgninstitutioner for små børn. Denne undersøgelse fra 2012 berører pladser og belægning på 20 døgninstitutioner, der modtager børn i målgruppen 0-7 år og 0-14 år. 

I undersøgelsen er døgninstitutionerne blevet spurgt ind til deres målgruppe, belægningsprocent og antal pladser. Ligeledes er de blevet spurgt om en række andre forhold med hensyn til, hvilke børn de får ind, hvilke opgaver de udfører og deres institutionelle rolle og arbejdsopgaver i forhold til familieplejere.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der er færre små børn i specialiseret døgnbehandling. I 2012, på optællingstidspunktet, var antallet af børn på døgninstitutionerne, der modtager børn i alderen 0-7 (10) år, nede på 47 børn. Dette er et fald på 154 børn i forhold til 2004 og svarer til et fald i antallet af børn på 58 % for hele perioden. Dette skyldes, at der er sket en voldsom ændring i den kommunale anbringelsespraksis, og kommunerne anbringer i langt højere grad mindre børn i plejefamilie end på døgninstitution. 

Antallet af pladser på småbørnsdøgninstitutionerne er faldet med antallet af børn. Undersøgelsen viser, at der gennem årene er sket nednormeringer af antallet af pladser. Særligt døgninstitutioner, der er specialiseret i behandlingen af de helt små børn, har været udsatte for dette. Alene fra 2011 til 2012 er tre specialiserede døgninstitutioner lukket, og en afdeling for mindre børn på en større institution er også blevet lukket.

Undersøgelsen viser endvidere, at langt de fleste døgninstitutioner, som deltog i undersøgelsen, har andre tilbud til børn og familier end døgninstitutionens kerneydelse. De fleste steder tilbyder en eller anden form for familiearbejde/-behandling. Det er ligeledes meget udbredt på døgninstitutionerne, at der arbejdes med støtte af familieplejere – enten i forbindelse med, at et barn anbringes fra døgninstitutionen til en familiepleje eller mere generelt.

Metode

Undersøgelsen er baseret på telefoniske samtaler med 20 døgninstitutioner.

 

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Socialpædagogerne
Årstal
2012
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund, 16 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Småbørnsundersøgelsen 2009 – brugen af døgninstitutioner til små børn

Socialpædagogernes Landsforbund 2009

Småbørnsundersøgelsen 2010 – brugen af døgninstitutioner til små børn

Socialpædagogernes Landsforbund 2010

Småbørnsundersøgelsen februar 2011

Socialpædagogernes Landsforbund 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank