Risikofaktorer i barndommen – en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme

Om særlige belastninger i barndommen hos anbragte børn og unge

Indhold

En undersøgelse af risikofaktorer i barndommen, med særligt fokus på forældres psykiske sygdomme.

Konklusion

Resultaterne viser, at hvis moderen har fået en dom for vold, er sandsynligheden for, at barnet bliver anbragt, 12 gange større end i de tilfælde, hvor mor ikke er blevet dømt for vold (Christoffersen 1999: p. 52).

Moderens indlæggelse på hospital som følge af vold i familien er ligeledes en vigtig indikator for anbringelser, sammenlignet med familier hvor moderen var offer for vold, men ikke blev hospitalsindlagt. Også forældres misbrug (særligt moderens) spiller en rolle i anbringelse af børn uden for hjemmet, ligesom det er tilfældet for forældres, især moderens indlæggelse som følge af psykiske sygdomme, herunder også forældres selvmordsforsøg og selvmord.

Også kriminalitet, der fører til en frihedsdom, er en særlig risikofaktor. For alle faktorerne gælder det, at børnene er særligt udsatte for at blive anbragt, hvis det er moderen, der begår disse forhold.

Christoffersen påpeger imidlertid, at de ovennævnte forhold ikke alene kan forklare de fleste anbringelser, al den stund at disse forhold er relativt sjældne belastninger i befolkningen. De primære anbringelsesårsager knytter sig til de forhold, hvor moderens socialt støttende netværk er begrænset: f.eks. ved familieopløsning, teenagemoderskab, manglende erhvervsuddannelse og længerevarende ledighed.

Metode

Metodisk omfatter undersøgelsen statistiske analyser af to fødselskohorter fra henholdsvis 1966 og 1973.

Undersøgelsesprogrammet er baseret på en database, der omfatter i alt 155.000 børn. Denne gruppe børn og deres forældre er fulgt gennem en periode på 15 år fra 1979-1993. Der er, ud fra disse data, udgivet en undersøgelse, som har fokus på børn, der vokser op med arbejdsløse forældre, inden denne rapport er udgivet.