Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner

Hvordan anvendes de nye anbringelsesmuligheder for børn og unge og virker magtanvendelsesbekendtgørelsen fra 2004 efter hensigten?

Indhold

Denne evalueringsrapport belyser erfaringerne med to sikrede anbringelsesformer for børn og unge, som blev introduceret i ændringer af magtanvendelsesbekendtgørelsen fra 2004. Regelændringerne vedrørte for det første en nedsættelse af aldersgrænsen for anbringelse på sikret afdeling uden dispensation fra 15 til 12 år. For det andet blev der åbnet for anbringelse på særligt sikrede afdelinger for psykisk afvigende eller særlig voldelige unge inden for rammerne af de sikrede institutioner.

Evalueringen sætter fokus på følgende hovedspørgsmål:

1. Hvordan og i hvilket omfang er de nye anbringelsesmuligheder taget i anvendelse af de kommunale myndigheder?
2. Virker bekendtgørelserne efter hensigten i lovgivningen?

Evalueringen bygger på en kombination af spørgeskema-, interview-, register- og journaldata indsamlet blandt ledere og medarbejdere hos kommunale myndigheder og sikrede institutioner, andre sagkyndige fagfolk samt udvalgte unge og deres pårørende.

Konklusion

Resultater om anbringelse af 12-14-årige:

• Der er ikke blevet anbragt markant flere 12-14-årige efter regelændringen, og bekendtgørelsen ser generelt ud til at være anvendt efter hensigten.
• Den største udvikling i løbet af anbringelsesforløbet ses i forhold til de unges skolegang. Der ses en mindre forbedring i forhold til kriminalitet og misbrug.
• Alle de interviewede parter giver udtryk for stor bekymring om mulige skadevirkninger i form af negativ prægning fra ældre, mere hærdede unge.
• Både de unge og deres pårørende taler om, at regler og rammer for besøg vanskeliggør en god kontakt mellem unge og forældre under opholdet.

Resultater om anbringelse på særligt sikrede afdelinger:

• I perioden 2005-2007 er der i alt blevet anbragt 104 unge på de særligt sikrede afdelinger. Bekendtgørelsen ser generelt ud til at være blevet anvendt efter hensigten.
• Anbringelsen og den efterfølgende indsats har i mange tilfælde ikke formået at muliggøre en gunstig udvikling.
• Hverken ledere eller medarbejdere ser generelt oplagte alternativer til målgruppen. Især institutionerne peger dog på, at den behandlende børne- og ungdomspsykiatris kapacitet til indlæggelse med henblik på udredning med fordel kunne forøges, idet dette kunne være et oplagt alternativ i konkrete sager.
• Også her peger flere svarpersoner på, at regler og rammer for besøg på institutionerne undergraver mulighederne for at holde kontakt mellem unge og forældre under opholdet.

Metode

Evalueringen bygger på seks forskellige delundersøgelser:

1. En spørgeskema- og interviewbaseret undersøgelse rettet mod ledere og medarbejdere fra institutionerne
2. En registerundersøgelse om den faktiske brug af anbringelsesmulighederne
3. En spørgeskema- og interviewundersøgelse rettet mod kommunale sagsbehandlere og ledere på området
4. En forløbsundersøgelse med sigte på de unges familie- og anbringelsesbaggrund samt udviklingen efter den sikrede anbringelse
5. En auditundersøgelse, hvor to forskellige sagkyndige auditpaneler har drøftet udvalgte sagsforløb
6. En interviewbaseret forløbsundersøgelse (interview med otte unge og deres pårørende)