Anbragte børns børn

Historien giver genlyd, men hører vi den? Denne bog giver et indblik i anbringelseshistorier og deres ekko i nutiden.

Indhold

”(…) hvis ikke vi forsøger at blive klogere på, hvordan det er i nutiden på baggrund af det, der var i fortiden, for at gøre det bedre og klogere i fremtiden – ja, så er vi nok ikke for kloge.” Sådan skriver Sarah Smed i sit forord til bogen Anbragte børns børn. Og bogens mission er netop at give et talerør til nogle af de, der på godt og ondt har gennemlevet følgerne af en forælders konfliktfyldte barndom. Bogen består af 21 anonyme beretninger fra børn af tidligere anbragte, der fortæller om deres opvækst og deres forhold til den tidligere anbragte forælder. Mange af dem prøver at forstå deres egen barndom i sammenhæng med deres forældres anbringelse, og flere af dem kan se spor af deres egne og forældrenes vilkår flere generationer tilbage.

Derudover reflekterer en række fagprofessionelle over nogle af de emner, der bliver taget op i bogen og giver deres bud på, hvad dette kor af anbragte børns børns stemmer kan fortælle os. Flere af de anbragte børns børn har selv været anbragt, og mange af de udfordringer, de har mødt, ligner til forveksling deres forældres udfordringer. Spørgsmålet er så, om der er noget vi bliver ved med at overse?