Når du fylder 18 år – Om at klare sig selv efter man har været anbragt
Denne pjece er til anbragte unge, som er eller snart fylder 18 år.
Indhold
Pjecen indeholder en række råd, som er opdelt i otte kapitler:
- Når du fylder 18 år
- Facts om efterværn
- Case: Simone fik hjælp, da hun var flyttet
- Få hjælp til møder og til at forstå reglerne
- Om uddannelse og arbejde
- Om din økonomi
- Case: Kasper fik et nyt netværk
- Få hjælp eller mere at vide
Pjecen er en del af Børnerådets nye oplysningsmateriale til anbragte børn og unge, som er udarbejdet, fordi undersøgelser i 2011 og 2012 viste, at rigtige mange ikke kender deres rettigheder og de muligheder, de har for at få hjælp.
Børnerådet har derfor i samarbejde med Social-, Børne- og Integrationsministeriet udviklet et helt nyt oplysningsmateriale målrettet anbragte børn og unge. Her kan de få viden om, hvilke rettigheder og muligheder for hjælp de har, når de bliver anbragt uden for hjemmet. Helt konkret består materialet af en børnebog for de 5-7-årige, et hæfte til børn i aldersgruppen 8-11 år, et hæfte til de 12-17-årige samt dette hæfte.