Hvad gør den gode udflytning – casestudier af unges udflytning fra socialpsykiatriske botilbud

Al begyndelse er svær - gennem ni casestudier ønsker denne rapport at udpege vigtige forhold, når tidligere beboere på socialpsykiatriske botilbud etablerer sig i egen bolig.

Indhold

Denne rapport er en beskrivelse af, hvordan det er gået ni unge med skizofreni, som i perioden 2001-2005 er flyttet fra de tidligere socialpsykiatriske amtslige botilbud og ud i eget hjem.

De respektive botilbud er placeret forskellige steder i landet, og de unge er udvalgt med særligt henblik på at studere vellykkede udflytningsforløb.

Formålet med rapporten er således at udpege væsentlige aspekter ved det vellykkede udflytningsforløb med udgangspunkt i de ni cases, for i fremtiden at forbedre mulighederne for tidligere beboere kan fastholde et liv i selvstændig bolig.

Konklusion

Følgende forhold har haft betydning for, at de unge kan leve en tilværelse i egen bolig efter at være fraflyttet et socialpsykiatrisk botilbud:

Varigheden af de unges sygdomsforløb før opholdet kan påvirke prognosen for selvhjulpenhed i egen bolig. Blandt de ni unge er der således en tendens til, at de unge, der ved indflytningen har en lang sygdomshistorie, også har det største behov for støtte efter udflytningen.
Det har haft betydning, at støtten under opholdet på et botilbud har været individuel og med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Faste koncepter og standarder på bostedet har ikke altid matchet den unges behov, hvilket man har taget højde for.
Det har haft betydning for en positiv udflytning at støtte den unges ressourcer aktivt under opholdet i kombination med gradvis optræning af nødvendige såvel praktiske som psykologiske kompetencer.
Uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, som etableres under opholdet på botilbuddet, men uden for botilbuddets egne organisatoriske rammer har givet det bedste potentiale for senere beskæftigelse.
Det har haft betydning for størsteparten af de unge, at botilbuddet har bidraget til pensionsansøgning eller andet økonomisk grundlag for den unges hverdag i egen bolig.
De unges egen oplevelse af parathed til udflytning har haft betydning, uanset botilbuddets eventuelle divergerende holdning.
Det har haft betydning, at botilbuddet har varetaget koordination og tovholderfunktion til modtagende systemer og i nogle tilfælde selv har holdt kontinuerlig kontakt og eventuelt ydet praktisk støtte i udflytningsprocessen. Det er således ikke givet, at det modtagende kommunale system er parat på udflytningstidspunktet.
Fleksible lokale muligheder for opfølgende socialpsykiatrisk støtte og behandlingsstøtte i overensstemmelse med den unges behov har haft betydning.
Endelig har de unges vilje til at samarbejde om den tilbudte støtte haft betydning, kombineret med de unges egne mestringsstrategier.

Metode

Casestudiet er valgt til denne undersøgelse, fordi det egner sig til at undersøge fænomenerne i deres naturlige sammenhæng.

Da casestudiet er en meget tung undersøgelsesform vil det samtidig være nødvendigt at foretage en afgrænsning af antallet af cases.

Når 8-10 cases er optimalt i denne undersøgelse syldes det, at denne størrelse gør det muligt at finde en bredde i de udvalgte fænomener på tværs af køn, alder etc.