Efterværnets betydning for tidligere anbragte unge

Hvis du interesserer dig for, eller arbejder med efterværn for tidlige anbragte unge, kan du med stort udbytte læse dette speciale - lavet af to studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi.

Indhold

Specialet undersøger, hvilken betydning efterværnet har for tidligere anbragte unge. De tager afsæt i de unges egne fortællinger om deres livssituation både under og efter deres anbringelse samt i den forskning, der allerede er lavet inde for området. De har taget kontakt til tidligere anbragte unge, der har modtaget efterværn og nogen, der ikke har. De ønsker at biddrage med ny viden om, hvordan tidligere anbragte unge oplever det at skulle klare overgangen til en voksentilværelse med eller uden et tilbud om efterværn.

Specialets forskningsspørgsmål er følgende:

• Hvorledes har den samfundsmæssige udvikling og indførelsen af efterværn præget de tidligere anbragte unges livssituation? Og hvordan kan vi forstå den?
• Hvilken betydning får efterværnet for den tidligere anbragte unge i forhold til at hjælpe og støtte de unge videre til en selvstændig voksentilværelse?
• Hvilke konsekvenser kan det have for den tidligere anbragte unge ikke at blive tilbudt efterværn?

Specialets opbygning:

• Kapitel 1: Dette kapitel er specialets indledning. Her finder du problemformulering, problemfelt og et overblik over feltet.
• Kapitel 2: I dette kapitel beskrives specialets metoder, etiske overvejelser, informanterne mv.
• Kapitel 3: Dette kapitel redegør for specialets videnskabsteoretiske tilgang.
• Kapitel 4: Kapitlet beskriver specialets teoretiske grundlag.
• Kapitel 5: Dette kapitel er specialets analysedel. Her belyses anbringelsesforløbet, uddannelse og overgangen efter endt anbringelse. Der tages udgangspunkt i og inddrages en lang række af de unges udtalelser fra interviews.
• Kapitel 6: Kapitlet indeholder en diskussion af anerkendelsen, efterværnets betydning samt metodisk refleksion.
• Kapitel 7: Dette er specialets konklusion.
• Kapitel 8: Dette kapitel indeholder en perspektivering.

Konklusion

Følgende er et udpluk af specialets konklusioner:

• Efterværnet er ikke nødvendigvis en afgørende faktor for de unges uddannelsessituation, da nogle af de unge, uden et tilbud om efterværn, har formået at tage en uddannelse uden nogen form for støtte.
• De unge, som har modtaget efterværnstilbud, beretter om, hvordan hjælpen og støtten til at komme i gang med en uddannelse og gennemføre den, har været uundværligt.
• Manglende tillid og sammenbrud i anbringelsen har haft store konsekvenser for de unges livssituation og overgang til en positiv voksentilværelse. Samtlige af de unge har udtrykt deres ønske om en vedvarende og stabil voksenkontakt, de kan have tillid til, og som de kan læne og støtte sig op ad.
• Efterværn har en væsentlig betydning for de tidligere anbragte unges overgang til en positiv voksentilværelse og ikke mindst deres livssituation, hvor de skal lære at forsørge sig selv og begå sig i samfundet.
• Flere unge, end dem som får det i dag, ønsker at modtage efterværn.

Metode

Specialet tager afsæt i en komparativ metode, som er baseret på sammenligninger og analyser af ligheder og forskelle mellem observerede samfundsmæssige enheder.

De kandidatstuderende har anvendt det kvalitative semistrukturerede interview som metode til at besvare specialets problemformulering. Seks unge, som har modtaget efterværnstilbud og fem unge, som ikke har modtaget efterværnstilbud, er blevet interviewet.