Efterværn og overgange til voksenlivet

Denne litteraturgennemgang giver et indblik i eksisterende forskning om efterværn og overgange til voksenlivet - dette for at tilvejebringe viden om, hvilke efterværnsindsatser der er afprøvet og hvilken virkning disse indsatser har.

Indhold

Reformen ’Børnene Først’ lægger op til, at det eksisterende efterværn skal vurderes. Dette er vigtigt for at kunne belyse, hvilke ændringer der skal til for, at de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet. For at bidrage til en nytænkning af efterværn for tidligere anbragte unge, har Bikubenfonden bedt VIVE om at opsamle viden om efterværn og overgange til voksenlivet.

Konklusion

På baggrund af en litteraturgennemgang af nordisk forskning har VIVE identificeret fire overordnede temaer i forskningen om efterværn.

Tidlig dialog og inddragelse
En tidlig dialog og medinddragelse af den unge i tilrettelæggelsen af efterværnet kan være med til at reducere unødige bekymringer. Derudover oplever tidligere anbragte unge, som har deltaget i planlægningen af overgangen og føler sig lyttet til og inddraget, en mere positiv og succesfuld overgang til et selvstændigt voksenliv. Litteraturgennemgangen viser dog også, at der i mange tilfælde er mangel inddragelse af de unge i overgangsprocessen, hvorfor der er behov for udarbejdelse af retningslinjer for forberedelsen af overgangen.

Varighed af efterværnsindsatsen
Tidligere anbragte unge har fortsat har brug for støtte efter efterværnets ophør, og en længerevarende efterværnsindsats kan bidrage til en bedre overgang til voksenlivet. I undersøgelsen fremgår det eksempelvis, at unge, der har modtaget efterværn i en kortere periode, oftere bliver hjemløse end dem, der har modtaget efterværn i en længere periode.

Støttende relationer og netværksdannelse
For socialt udsatte børn og unge kan en personlig relation til en engageret voksen, en mentor eller en kontaktfamilie have stor betydning for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Kontaktpersonordningen kan være et gavnligt efterværn for tidligere anbragte, ligesom tilknytning til en værts- eller kontaktfamilie kan bidrage til at give de unge en blødere overgang til selvstændighed. Yderligere kan et individuelt tilrettelagt forløb, hvor de unge støttes af en vejleder eller mentor, have en positiv virkning på de unges tillid til egen handlekraft samt egne evner og ressourcer til at klare voksenlivets udfordringer.

Uddannelse, beskæftigelse og bolig
For unge, der har været anbragt i plejefamilie eller på institution, kan efterværn have stor positiv betydning for, om den unge fuldfører en ungdomsuddannelse. Yderligere reducerer efterværn også risikoen for den unges modtagelse af økonomisk socialhjælp. Efterværn, der forlænger anbringelse i plejefamilie, har et særligt stort potentiale i forhold til at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse, kommer i beskæftigelse samt reducerer modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp.

Generelt kan efterværn fungere som en støtte og hjælp til, at tidligere anbragte unge oplever at være blevet mere selvstændige og kan klare at bo i egen bolig. Botilbud, hvor den unge bor sammen med jævnaldrende, der ikke har været anbragt, kan give de tidligere anbragte unge mulighed for tryghed, hjælp og rollemodeller.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en systematisk litteraturgennemgang om efterværn og overgange til voksenlivet for tidligere anbragte unge. Litteraturen er strategisk søgt på i udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for studiets emnefelt. VIVE har i dette litteraturstudie identificeret 17 relevante studier og skitserer studiernes hovedresultater inden for de fire ovennævnte temaer.