Efterværn
I temaet "Efterværn", som er en del af Socialstyrelsens vidensportal om udsatte børn og unge, kan du finde aktuel viden om efterværn. Temaet præsenterer baggrundsviden om efterværn og indeholder en række artikler, som handler om forskellige efterværnsindsatser og metoder.
Indhold
Efterværn er ydelser til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson samt unge, der, inden de er fyldt 18 år, har været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværn er at skabe en god overgang til en selvstændig voksentilværelse og bevilliges, når det er af væsentlig betydning for den unges udvikling og mestring af egen tilværelse.
Socialstyrelsens tema om efterværn er opdelt i to kategorier; Indsatser og Baggrundsviden. Under indsatser kan du læse om forskellige efterværnsindsatser og metoder, som har vist sig at være succesfulde.
Indsatser indeholder følgende artikler:
- Nye metoder til efterværn. Denne artikel handler om fire udviklingsprojekter, som Socialstyrelsen støtter. Udviklingsprojekterne skal bidrage til at styrke overgangen fra anbragt ung til selvstændig voksen. I artiklen kan du læse mere om de fire udviklingsprojekters målgruppe, formål, resultater, metode og anbefalinger samt finde links til yderligere information.
- Det gode efterværn - Anbefalinger til efterværnsindsatsen. Artiklen beskriver bogen "Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive erfaringer med efterværn". Bogen kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside og findes også i Socialpædagogernes Vidensbank.
- Gode råd til den gode kontaktperson. Artiklen præsenterer håndbogen "Kontaktperson - Social og pædagogisk håndbog", som er udgivet af SPUK. Bogen kan downloades som PDF fra Socialstyrelsens hjemmeside eller fra Socialpædagogernes Vidensbank.
- Individuelle tiltag er bedre end generelle. I denne artikel præsenteres en evalueringen af otte kommunale efterværnsprojekter i Norge.
- SEITA - Støtte til tidligere anbragte på Universiteter. Artiklen handler om et særligt støtteprogram for tidligere anbragte unge, som anvendes på amerikanske universiteter.
- Skræddersyet udslusning fra døgninstitutionen Godhavn øger unges udviklingsmuligheder. I denne artiklen kan du læse om døgninstitutionen Godhavns efterværnsindsats "Netværket", som sikrer en god overgang fra Godhavn til et selvstændigt liv.
- Bo-gruppe støtter tidligere anbragte i at få et mere selvstændigt liv. I denne artikel kan du læse om efterværnsindsatsen på ungdomshjemmet Holmstrupgård, der bl.a. omfatter en prøvelejlighed og hjælp til uddannelse eller beskæftigelse.
- Centrale elementer i efterværnsindsatsen. Beskriver en amerikansk undersøgelse, som afdækker, hvilke elementer i efterværnsindsatsen "Lighthouse Youth Services Program Inc.", der virker for de unge.
- Eget værelse med støtte som led i efterværn. Artiklen handler om brugen af selvstændige boligformer med støtte som led i efterværnsindsatsen og beskriver to forskellige undersøgelser, som ser nærmere på brugen og effekten af denne form for indsats.
Under Baggrundsviden finder du følgende:
- En definition af efterværn.
- En beskrivelse af målgruppen for efterværn.
- En beskrivelse af omfanget af anvendelsen af efterværn i Danmark.
- En præsentation af risiko- og beskyttelsesfaktorer. Her fremhæves syv områder, som er vigtige at arbejde med i overgangsfasen fra at være anbragt ung til en selvstændig voksen.
- En oversigt over principafgørelser omhandlende efterværn.
- En litteraturliste til temaet efterværn.