Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Vidensdeling og dokumentation af socialpædagogisk praksis

Om mulighederne for at tydeliggøre og dokumentere det socialpædagogiske arbejde og den viden og faglighed socialpædagoger er i besiddelse af, på en måde der er meningsfuld for socialpædagogerne selv og samtidig imødekommer udefra kommende krav.

Indhold

I denne masteropgave sætter forfatteren fokus på, hvordan viden om socialpædagogiske indsatser på døgninstitutioner for anbragte unge kan italesættes, beskrives og synliggøres med henblik på vidensdeling internt mellem socialpædagoger, på tværs af institutioner og i forhold til samarbejdspartnere. Især sætter forfatteren fokus, hvordan dette kan gøres på en måde, så de udefrakommende krav til viden (bl.a. i form af lovgivning og forskning på området) tilgodeses, og det samtidig kan give mening for socialpædagoger.

Konkret benytter forfatteren sig af en model for vidensdeling, "SECI, ba and leadership", udviklet til erhvervslivet i Nonaka et al. 2001 (for nærmere beskrivelse af denne model, se metode).

Konklusion

På baggrund af rapportens analyse konkluderer forfatteren, at det i teorien kan påvises, at viden om indsatser i socialpædagogisk praksis på døgninstitutioner kan håndteres gennem modellen SECI, ba and leadership, så de udefrakommende krav til viden tilgodeses og det samtidig kan give mening for socialpædagoger.

Igennem SECI-processen vil de udefra kommende krav til viden kunne tilgodeses ved at tage udgangspunkt i de kommunale handleplaner. Samtidig vil det kunne give mening for socialpædagogerne at få mulighed for at dokumentere deres praksis på en måde, der inddrager de unge i reflekterende dialoger i en kontekst af de praksisnære rutiner på døgninsitutionen.

I rapportens perspektivering giver forfatteren et konkret eksempel på, hvordan modellen kan integreres i en dokumentationspraksis på en døgninstitution.

Metode

Forfatteren trækker i sin opgave på Stefansens 2008 undersøgelse af dokumentationsmetoder samt Schöns teorier om, hvordan praktikere "reflekterer i handling". Derudover trækker forfatteren på sine egne erfaringer som socialpædagog og leder af en døgninstitution for anbragte unge.

Vidensudviklingsprocessen styres ifølge modellen "Seci, ba and leadership" (Nonaka et al. 2001) gennem interaktion mellem modellens tre elementer: SECI (akronym for socialisering, eksternalisering, kombination og internalisering), ba og 'knowledge assets' og deres fire delelementer og former således en vidensspiral. SECI er en proces, hvor eksplicit og tavs viden italesættes og skrives ned, ba referer til den kontekst, hvor den pågældende viden deles, og knowledge assets refererer til specifikke ressourcer, der findes i en organisation, herunder bl.a. mål, værdiggrundlag, strategier osv., men også medarbejdernes knowhow i forhold til at udføre deres opgave.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Maria Zangenberg
Årstal
2012
Udgiver
Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Vidensformer og dokumentationspraksis i socialpædagogisk arbejde – en analyse af, hvordan dokumentation og socialpædagogisk praksis italesættes i henhold til arbejdet med anbragte børn og unge på døgninstitution

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 262 sider 2012

Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne

Akademisk forlag, 184 sider 2017

Muligheder for dokumentation af anbringelser - en gennemgang af målemetoder

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 171 sider 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank