Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Socialtilsyn Midt - Årsrapport 2014

Denne rapport er den første årsrapport fra Socialtilsyn Midt, som har overtaget tilsynsopgaven, der består i at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier.

Indhold

Denne rapport er den første årsrapport fra Socialtilsyn Midt. Socialtilsynene fører tilsyn på følgende typer af sociale tilbud:

  • Plejefamilier og kommunale plejefamilier
  • Opholdssteder og døgninstitutioner
  • Botilbud til voksne efter § 107-110 i lov om social service
  • Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101 i lov om social service

Formålet med det nye Socialtilsyn er at sikre den nødvendige kvalitet og udvikling af kvalitet i tilbud og plejefamilier. Socialtilsynets Årsrapporter skal også fungere som en årlig afrapportering til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Der er lovmæssige krav til, hvad årsrapporterne fra de forskellige socialtilsyn skal indeholde. Årsrapporterne skal indeholde oplysninger om:

  • Antal godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype
  • Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
  • Antal iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor
  • Antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter
  • Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor
  • Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandling af ansøgninger om godkendelse
  • Tilsynstakster og objektive finansieringsandele
  • Indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om social service

Derudover kan socialtilsynene vælge at inkludere fokuspunkter, som de vurderer er relevante. Der er af tilsynscheferne valgt fire fokuspunkter for årsrapporterne 2014:

  • Omsætning af visiterede kommuners indsatsmål i tilbuddenes praksis
  • Magtanvendelser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet
  • Særlige forhold på plejefamilieområdet
  • Juridisk grundlag

Konklusion

  • Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddene og plejefamilierne generelt er vidende om kommunernes indsatsmål for anbragte borgere. Socialtilsyn Midt har på baggrund af tilsyn, gennemført i 2014, fået kendskab til tilbud og plejefamilier, der ikke har kendskab til kommunernes indsatsmål.
  • Særligt på voksenområdet er der eksempler på mangelfulde handleplaner og uklare indsatsmål. På børne- og ungeområdet foreligger der næsten altid handleplaner, der er indholdsmæssigt fyldestgørende.
  • Socialtilsyn Midt har erfaret, at der er flere plejefamilier, der ikke har kendskab til kommunernes indsatsmål.
  • Majoriteten af tilbud formår at implementere og omsætte kommunernes indsatsmål for de anbragte borgere.
  • Manglende eller mangelfulde handleplaner kan gøre det svært for tilbuddene at implementere kommunernes indsatsmål.
  • Tilbudene på børne- og ungeområdet samt voksenområdet har generelt et tilfredsstillende kendskab til magtanvendelsesreglerne. En udfordring på dette område er, hvornår betingelserne for indgreb er opfyldt.
  • Der har i 2014 været stor efterspørgsel på grundkurser for plejefamilier.
  • Størstedelen af tilbuddene har godkendelser, der stemmer overens med de faktiske forhold på tilbuddene. Der er dog udfordringer i form af godkendelser og konstruktioner med fejl.
  • Datakvaliteten i det overdragede materiale til Socialtilsyn Midt har været meget svingende og flere tilfælde mangelfuldt.
Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Socialtilsyn Midt
  • Silkeborg Kommune
Årstal
2015
Udgiver
Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, 44 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Socialtilsyn Midt - Årsrapport 2014

Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, 44 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

Center for Familiepleje, 76 sider 2015
Forskning;

Børn og unge anbragt i slægten - en sammenligning af slægtsanbringelse og anbringelser i traditionel familiepleje

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 172 sider 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank