Socialpædagogisk arbejde med små børn anbragt på døgninstitution
Om faglighed og omsorg og det at være anbragt som helt lille
Indhold
Denne rapport handler om socialpædagogers arbejde med helt små børn anbragt på døgninstitution. Det er de professionelle socialpædagoger, der gives en stemme.
Rapporten præsenterer de samlede resultater fra et 1‐årigt forskningsprojekt, der blev gennemført på to udvalgte døgninstitutioner i perioden september 2010 til september 2011.
Projektets formål var:
- Ud fra et børneperspektiv at udforske små børns liv, når det leves i kortere eller længere perioder på døgninstitution.
- At identificere, hvilke kompetencer socialpædagoger besidder i relation til arbejdet med helt små børn på døgninstitutionsområdet.
- At undersøge, hvordan socialpædagogers kompetencer bidrager til organisering af socialpædagogisk praksis, særligt rettet mod små børn anbragt på døgninstitution.
- At undersøge, hvordan socialpædagogers kompetencer fremadrettet kan anvendes til at udvikle betydningen af, at små børn anbringes på døgninstitution.
Konklusion
Mange af socialpædagogernes fortællinger knytter an til børn, som er i krise, når de anbringes, og som på mange områder er tilbage i udvikling grundet omsorgssvigt og manglende stimulation både psykisk og fysisk. Alligevel er hvert barneliv meget forskelligt og individuelt og gives meget forskellige betingelser og muligheder for deltagelse og udvikling.
Børnene er meget optaget af at deltage og være sammen med andre børn, og deres hverdagsliv er i høj grad forbundet til dette samvær, der både udgør betingelser og muligheder for leg, samvær og glæde og vrede, irritation og gråd.
Døgninstitutionen er præget af mange arbejdsopgaver. Der er de direkte omsorgsopgaver knyttet til hvert enkelt barn, men der er også en lang række møder med samarbejdspartnere, samarbejde med forældre og en lang række interne møder. Disse skift vidner om, at socialpædagogers kompetencer hele tiden udføres i skiftende og travle sammenhænge.
Grundlæggende i den socialpædagogiske praksis på begge institutioner er hverdagens rammer, herunder ro, struktur og forudsigelighed, og tæt kontakt mellem det enkelte barn og en voksen.
For de professionelle socialpædagoger er en eksplicit teoretisk viden vigtig. Den teoretiske viden på de to institutioner trækker på stærke udviklings‐ og klinisk psykologiske forståelsesrammer, især med afsæt i Bowlby (1988), Stern (2001) og andre af de klassiske udviklingspsykologiske teorier inden for objektrelationsteoriens traditioner.
Metode
Projektets dataindsamling omfatter interview med det socialpædagogiske personale og ledelse på to udvalgte døgninstitutioner, observationer af den socialpædagogiske praksis, observationer af personalemøder, teammøder og afdelingsmøder samt interview med psykologer og socialrådgivere knyttet til den ene af de to døgninstitutioner.
Teoretisk arbejder forfatteren ud fra et såkaldt børneperspektiv og tager desuden udgangspunkt i Nygrens (2004) teori om professionelle personers handlekompetencer.
Projektet har modtaget støtte fra SL og BUPL’s Udviklings- og Forskningsfond.