Sårbarhed blandt anbragte unge
Rapporten påviser, at anbragte unge er dobbelt så udsatte som ikke anbragte unge i forhold til sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende handlinger.
Indhold
Al forskning tyder på, at anbragte børn har et væsentligt sværere liv end ikke-anbragte børn. I forhold til selvmordsadfærd ligger den nyeste danske forskning på området imidlertid en del år tilbage. Baggrunden for denne rapport er at belyse belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd blandt særligt sårbare grupper, herunder anbragte unge. Forskningsbaseret viden vil kunne bidrage til øget viden blandt de relevante faggrupper, som arbejder med anbragte børn og unge.
Målet med denne rapport er at belyse følgende forhold for anbragte unge:
-
Sårbarhed
-
Alvorlige tanker om selvskade
-
Selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg
-
Forhold, som kan beskytte og forebygge tanker om selvskade og selvskadende adfærd.
Konklusion
Det kan konkluderes, at sårbarhed, tanker om selvskade samt selvskadende adfærd er langt mere udbredt blandt anbragte unge end ikke anbragte unge. Anbragte udsatte unge skiller sig også negativt ud på en række sundhedsrelaterede markører. Flere har tillige spiseforstyrrelsestendenser, og færre trives lige så godt i skolen samt blandt familien. Derudover har de desuden været udsat for flere negative livsbegivenheder, der kan være risikofaktorer for tanker om selvskade og selvskadende adfærd.
Mange af disse resultater er i god overensstemmelse med forskningsoversigtens gennemgang af konklusionerne fra nordisk og international forskning på området. De er nu blevet belyst ud fra en nyere dansk kontekst. I forhold til sårbarhed, alvorlige tanker om selvskade samt selvskadende adfærd udgør anbragte unge derfor en særegen risikogruppe, hvis velbefindende forsorgssystemet samt plejeforældre skal være særligt opmærksom på.
Metode
Undersøgelsens datagrundlag tager udgangspunkt i to af Center for Selvmordsforsknings (CFS) studier af selvmordsadfærd blandt unge: Child and Adolescent Self-harm in Europe (CASE) (Zøllner, 2002; Zøllner og Jensen, 2010A) samt Saving Young Lives Everywhere (SAYLE) (Bjergsø et al., 2009; Zøllner og Jensen, 2010B). Begge studier baserer sig på spørgeskemaundersøgelser, hvor selvskadende adfærd og forskellige familiemæssige, sociale, skolerelaterede og livsrelaterede forhold blandt unge er blevet undersøgt. CASE-studierne blev foretaget i henholdsvis 2001-02 samt 2006-07, mens SAYLE løbende har kørt i forskellige versioner siden 2006.