Rømninger fra anbringelsessteder: En undersøgelse af definition, omfang og årsager

10 procent af børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder har rømmet anbringelsesstedet mindst én gang inden for de seneste 12 måneder. Det samme gælder for 3 procent af børn og unge anbragt i familiepleje.

Indhold

Det er almindeligt kendt, at børn og unge kan finde på at stikke af fra deres anbringelsessted. Fagligt, blandt andet i voksenansvarsloven, kaldes dette rømning, det vil sige, at barnet eller den unge forlader anbringelsesstedet uden hensigt at vende tilbage. Der er til gengæld ingen viden om, hvor mange og hvor ofte børn og unge rømmer fra deres anbringelsessteder.

Denne rapport præsenterer den første kortlægning af rømninger blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i Danmark.

Der findes ikke en entydig definition af rømninger, som anvendes i praksis. Der er dog enighed om, at det særligt er tre forhold, der er med til at definere, om der er tale om en rømning: 1) viden om, at barnet eller den unge ikke har til hensigt at vende tilbage til anbringelsesstedet, 2) manglende kontakt til den anbragte og 3) manglende viden om, hvor barnet eller den unge er.

Konklusion

10 procent af børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder har rømmet fra anbringelsesstedet mindst én gang inden for de seneste 12 måneder.
For børn og unge anbragt i familiepleje er den tilsvarende andel 3 procent.
Halvdelen af alle døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder (49 procent) har ikke har oplevet nogen rømninger, mens det gælder for næsten alle plejefamilierne (94 procent).

Denne viden kan være med til at sætte en dagsorden for, hvordan rømninger skal defineres, at anbringelsesstederne skal have klar plan for, hvordan rømninger håndteres, og i sidste ende hvad der er de reelle årsager til, at børn og unge rømmer fra deres anbringelsessteder.

Metode

Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier, suppleret med kvalitative interviews med centrale aktører på anbringelsesområdet, fokusgruppeinterviews med ansatte på døgninstitutioner, samt interviews med unge nuværende og tidligere anbragte.