Pædagogik bag tremmer

Metervis højt hegn, videoovervågning, besøgs- og brevkontrol, samtaleanlæg og stærkt kontrollerede hverdagsarrangementer - det er hverdagen for de børn og unge, som er anbragt på en sikret institution. Men hvordan bedriver man pædagogik bag tremmer, hegn og kontrol?

Indhold

I denne Ph.d.-afhandling har Martin Hoffmann undersøgt forholdet mellem bestræbelser om at bevare kontrol og pædagogiske intentioner om udvikling for anbragte unge på sikrede institutioner. De sikrede institutioner er både underlagt en forvarings- og resocialiseringsfunktion, men hvordan forløber hverdagens rutiner i det spændingsfelt?

I et år har Martin Hoffmann fulgt 13 børn og unge og 10 professionelle på en af de sikrede institutioner for unge, der enten er varetægtsfængslede, dømte eller vurderes farlige for dem selv eller deres omgivelser. Den sikrede institution er lukket, og alle yderdøre og vinduer er aflåst hele døgnet. Samtidig bygger den på et ønske om, at de unge skal rehabiliteres gennem socialpædagogiske indsatser og tiltag, men det er svære rammer at udøve den indsats i. 

Afhandlingen viser, at hverdagen på den sikrede institution rummer adskillige pædagogiske muligheder, som bliver indfriet på forskellig vis. Det er i særdeleshed de steder, hvor de ansatte inviterer de unge ind i et samspil om at få det praktiske til at fungere, at det pædagogiske arbejde kan lykkes.