Kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge

Det er nødvendigt med mere debat og forskning omkring magtanvendelse i socialpædagogisk arbejde. Det er en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt om kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte børn og unge.

Indhold

I Danmark er der 12.000 anbragte børn og unge, og selv om samfundet hvert år bruger ni mia. kr. på området, slår børnene dårligt ud på alle parametre. De bliver dårligere uddannet, er i højere grad arbejdsløse, begår mere kriminalitet, er oftere stofmisbrugere, lider oftere af psykisk sygdom og dør tidligere end andre. Vi ved alt for lidt om, hvad der foregår på anbringelsesstederne, og hvad der kan betragtes som kvalitet inden for feltet. Derfor undersøges arbejdet med anbragte børn og unge i dette ph.d.-projekt. Projektet omhandler forskningsspørgsmålet:

Hvordan opfattes kvalitet i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge af aktørerne i en case-institutions hverdag, i lovgivningen og i udvalgt socialpædagogisk teori og forskning, og hvordan kan disse kvalitetsopfattelser indgå i arbejdet med at udvikle kvalitet i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge?

Kvalitetsopfattelserne undersøges ud fra tre perspektiver:

1. En case fra praksis

a. Medarbejdere på case-institutionen

b. De anbragte unge på case-institutionen

c. Det teoretiske grundlag på case-institutionen

2. Lovgivningens krav til kvalitet inden for området

3. Teorier og forskning inden for området

Case-institutionen er i forskningsprojektet anonymiseret, men der er tale om et anbringelsessted for unge i alderen 12-18 år, heraf mange med domme i form af en ungdomssanktion.

Konklusion

Data fra case-institutionen viser, at der er forskellige opfattelser af kvalitet hos de interviewede unge og medarbejdere:

De unge opfatter i højere grad hverdagen i anbringelsen i sammenhæng med deres livsforløb før og efter anbringelsen end medarbejderne, som fx ikke systematisk forbereder de unge på tiden efter anbringelsen.
De unge er meget optagede af medarbejdernes brug af magt på alle planer, mens medarbejderne stort set ikke omtaler deres egen brug af magt.
De unge og medarbejderne har forskellige opfattelser af relationernes betydning. De unge er optaget af medarbejdernes betydning som tilrettelæggere af rammerne omkring de unges liv, mens medarbejderne mest er optaget af deres følelsesmæssige relationer her og nu til de unge.
De unge opfatter deres egne beslutninger og arbejde med sig selv som afgørende for anbringelsesforløbet, mens medarbejderne tilsyneladende ikke er optagede af at inddrage de unge som centrale aktører i deres egne liv.
De unges relationer til familien er vigtige for de unge, mens medarbejderne har en spredt omtale af de unges familier.

På baggrund af ovenstående resultater gives der i ph.d.-projektet en række anbefalinger, som bør inddrages i fremtidens socialpædagogiske arbejde med anbragte unge:

En større inddragelse af de grundlæggende strukturelle vilkår i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge.
En udvidelse af medarbejdernes opfattelser af relationernes betydning til også at rumme forståelse af, at medarbejdernes måske vigtigste plads ikke er på scenen i følelsesmæssige relationer med de unge, men bag scenen som tilrettelæggere af rammerne om de unges liv.
Udvikling af lokale teorier og praksisser til mere sammenhængende vidensgrundlag for det socialpædagogiske arbejde.

Metode

Undersøgelsens empiri består af kvalitative interview med anbragte unge og medarbejdere fra case-institutionen, som er analyserede ud fra principperne i Grounded Theory samt dokumenter fra case-institutionen, som er analyseret ved elementær dokumentanalyse. Resultaterne fra undersøgelsen af case-institutionen er sammenholdt med kvalitetsopfattelser af det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge ud fra lovgivning, generel socialpædagogisk teori og relevant forskning.