Jeg skulle lige sluge kamelen

Om vigtigheden af samarbejdet med forældre til anbragte børn

Indhold

En afdækning af betydningen af de interaktioner, der foregår mellem barn og omsorgspersoner i anbringelsesprocessen med fokus på de tilknytningsmuligheder, der er til stede for barnet i anbringelsen.

Konklusion

Højberg konkluderer ud fra undersøgelsen, at forældrenes opfattelse og vurdering af barnets anbringelse har stor betydning for barnets udvikling og tilknytningsmuligheder gennem anbringelsesforløbet. Hertil belyses, hvorledes forældrenes oplevelser af barnets anbringelse uden for hjemmet kan bevæge sig fra uenighed til accept. Når forældrene opdager, at det er godt for barnet at være tilknyttet flere omsorgspersoner i anbringelsen, kommer det barnets udvikling til gode.

Samarbejdet mellem pædagoger og forældre viser sig at være en meget vigtig faktor i barnets udviklingsmuligheder – især at pædagogen har en vigtig rolle som kontaktformidler mellem barn og forældre. Opgaverne i denne kontaktformidling handler både om at etablere kontakt mellem barn og forældre i anbringelsen og om at være et bindeled og den, der følger barnet i kontakten og samværet med forældrene, hvis dette vurderes relevant.

Højberg betoner også betydningen af at se på forældrene i anbringelsesprocessen. De gennemgår en bevægelse fra at være forældre til et hjemmeboende barn til at være forældre til et anbragt barn, og dette kræver meget støtte til forældrene.

Metode

Metodisk har Højberg anvendt kvalitative interview med forældre med et til halvandet års mellemrum, bl.a. med det formål at analysere de interaktioner, der er mellem forældre og barn gennem barnets anbringelsesforløb. De inddragede børn er i alderen tre til ti år. Teoretisk tager Højberg afsæt i en udviklingspsykologisk teoriramme med særskilt fokus på tilknytningsteorien, der fokuserer på betydningen af børns tilknytning til forældre (eller andre stabile omsorgspersoner), som grundlaget for en sund personlighedsudvikling.