“It’s my life they are talking about” – On children’s participation in decision-making for secure placement

I Danmark er sikre institutioner den mest indgribende form for anbringelse uden for hjemmet. Denne artikel udforsker, hvordan børn og unge deltager i beslutninger om sådanne anbringelser, og hvordan de oplever processen. Resultaterne peger på behovet for at styrke børnenes ret til deltagelse, beskyttelse og omsorg i det sociale velfærdssystem.

Indhold

I Danmark er sikre institutioner den mest indgribende form for anbringelse uden for hjemmet. Denne artikel undersøger, hvordan børn og unge oplever at deltage i beslutninger, der involverer sikker anbringelse. Analysen trækker på en kvalitativ undersøgelse, som omfatter interviews med unge, deres sagsbehandler og sagsakter. De unge er alle blevet anbragt på en sikker institution til enten observation eller ud fra at være til fare for sig selv eller andre, typisk defineret som en række adfærdsproblemer som forsvinden, misbrug af stoffer, transaktionssex og/eller involvering i kriminalitet. De unges erfaringer med at deltage i disse beslutninger giver vigtige indsigter for at forstå de barrierer og faktorer, der muliggør deltagelse for nogle af de mest udsatte børn og unge i velfærdssystemet. Med udgangspunkt i en tredimensionel definition af deltagelse inspireret af Kloppenborg og Lausten viser analysen, at de unge i de mest udsatte positioner i velfærdssystemet navigerer i et voksencentreret system for vurdering og beslutningstagning, som begrænser deres muligheder for at have en stemme og påvirke beslutninger. Analysen bidrager til et afgrænset forskningsfelt, der studerer sagsbehandlingspraksis i forhold til plejepåbud, restriktive foranstaltninger og indespærring af børn og unge, hvor unges perspektiver stort set mangler. Deres stemmer giver vigtig indsigt for udviklingen af ​​en børnecentreret tilgang til serviceydelser, der balancerer deres ret til deltagelse, beskyttelse og omsorg.

Konklusion

Analyse af unges erfaringer med sikre anbringelser inden for børne og unge området afslører en kompleks række af udfordringer. En central hindring er den vedvarende skiften mellem sagsbehandlere og omsorgspersoner, hvilket skaber en manglende kontinuitet og tillid, der er afgørende for at engagere de unge i beslutningsprocesserne vedrørende deres eget liv. Desuden er det udbredt praksis at holde de unge udenfor informationskredsløbet af flere årsager, herunder frygt for konflikter og forstyrrende information. Denne praksis fører til en begrænset forståelse af beslutningsprocessen fra de unges side og underminerer deres muligheder for at påvirke beslutningerne i overensstemmelse med deres egne behov og ønsker. Sammenfattende indikerer analysen et presserende behov for at forbedre de unges adgang til information og for at styrke deres forståelse af beslutningsprocessen. Analysen peger også på vigtigheden af at skabe mere gennemsigtige og forståelige beslutningsprocedurer, og den procesorienteret tilgang kan potentielt bidrage til en mere dybdegående forståelse af de unges perspektiver og oplevelser inden for børnevelfærdssystemet

Metode

Studiet er baseret på kvalitative data indsamlet i perioden 2018-2020 og inkluderer interviews med 9 unge mennesker og deres sagsbehandlere, samt casefildata for 28 unge, der blev anbragt i sikre institutioner af hensyn til fare eller observation. De unge var i alderen 14-17 år, og de blev interviewet på stedet, hvor de var anbragt. Samtykke til interviews og adgang til casefiler blev indhentet fra de unge og deres forældre. Interviewene fokuserede på emner som information om anbringelsen, formålet med anbringelsen, deltagelse i beslutningsprocessen og samarbejde med sagsbehandleren. Yderligere blev casefiler fra 28 sager anvendt, herunder ansøgninger, afgørelser og referater fra møder i de kommunale Børne- og Ungeudvalg. Dette materiale blev indsamlet fra otte forskellige kommuner i Danmark. Analyserne tager hensyn til både de unges og fagfolks perspektiver og benytter tematisk kodning og en induktiv tilgang. Resultaterne kan ikke generaliseres til hele populationen, men giver værdifulde indsigter i, hvordan unge oplever beslutningsprocesser vedrørende restriktive foranstaltninger og anbringelse i sikre institutioner, på trods af visse begrænsninger og adgangsproblemer