Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Evaluering af ’Styrket indsats overfor anbragte børn’ – Afrapportering af udvalgte resultater

Her kan du læse om de foreløbige resultater af et projekt, der havde til formål at øge anbragte børns muligheder for uddannelse.

Indhold

I denne evaluering fra SFI kan du dykke ned i resultaterne af indsatsen ’Styrket indsats over for anbragte børn’. Over en periode på 2 år har 14 døgntilbud arbejdet med at øge anbragte børns muligheder for uddannelse med afsæt i metoden ’Positiv afvigelse’. Denne metode fokuserer på de positive historier og på, hvad organisationen kan lære af disse.

I løbet af projektet har medarbejdere og ledere på de 14 døgninstitutioner arbejdet på at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen. Samtidigt har de arbejdet på at opdage og udbrede den positive praksis, som de afdækker.

Døgninstitutionernes arbejde med metoden foregik i fire faser, hvor medarbejderne løbende indsamlede både kvantitativt og kvalitativt data, der er brugt aktivt til at belyse problemstillingen.

Denne rapport præsenterer projektets første resultater. I september 2017 udkommer endnu en rapport, som afrapporterer både de kvalitative og kvantitative resultater fra projektet.

Metode

Der er indsamlet data gennem et spørgeskema til den unge og et til kontaktpersonen. Data bygger på 238 besvarelser fra unge over 13 år, 287 besvarelser fra kontaktpersoner til unge over 13 år og 103 besvarelser fra kontaktpersoner til børn under 13 år. Spørgeskemaerne er udfyldt ved opstart og afslutning af et ophold på et døgntilbud.

Medarbejderne har ligeledes udfyldt et spørgeskema ved afslutningen af projektet. Her bygger data på 54 besvarelser, hvor halvdelen har svaret, at de er pædagoger, og resten har svaret, at de har et andet ansættelsesforhold end pædagog og lærer. Heraf er 28 primær kontaktperson på ét eller flere børn.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Helle Hansen
  • Line Mehlsen
  • Trondur Møller Sandoy
Årstal
2017
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Anbragte børns læring

Egmont Fonden, 29 sider 2013

Bedre støtte til anbragte børn og unges skolegang – Perspektiver fra Københavns Kommune

VABU - Videnscenter for Anbragte Børn og Unge, 136 sider 2016

Skolegang for anbragte børn

Danmarks Pædagogiske Universitet 2006
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank