Evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse

Børn har ret til at blive hørt, men hvordan sikrer vi den gode børneinddragelse i praksis? Flere undersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne ikke inddrager tilstrækkeligt, men det har Børns Vilkår forsøgt at ændre på.

Indhold

Projektet Bedre Børneinddragelse blev startet af Børns Vilkår i samarbejde med Roskilde, Tårnby og Faxe Kommune, og det har løbet i perioden 2014-2018. Projektet havde til hensigt at give børn større indflydelse og ejerskab over deres egne sager ved at træne sagsbehandlerne i at anvende følgende tre kerneindsatser til bedre inddragelse:

1. Rammesætning af møder med barnet. Sagsbehandleren skulle give barnet en klar forståelse af mødets formål og sagsbehandlerens rolle samt give barnet indflydelse på dagsorden mødetidspunkt.
2. Inddragelse af barnet i handleplanen. Der skulle etableres faste rutiner, der sikrede barnets inddragelse og synlighed i handleplanen.
3. Sagsbehandlerens refleksion over egen praksis. Der blev opbygget faste refleksionsrutiner i kommunerne, der skulle sikre fortsat udvikling og sikkerhed i arbejdet med børneinddragelse.

I evalueringen bliver det undersøgt, hvilke erfaringer sagsbehandlere, ledere, plejefamilier, døgninstitutioner og andre leverandører af sociale indsatser har gjort sig. De tager stilling til, om sagsbehandlerne er blevet bedre til at inddrage, hvilken betydning det har haft for barnet, og hvilke udfordringer der kan stå i vejen for at inddrage.

Konklusion

Både blandt de deltagende kommuners ledelse og kommunens sagsbehandlere har der været en del motivation og opbakning til projektet. Dog har kommunernes sagsbehandlere givet udtryk for, at der har været en tidsmæssig begrænsning i deres arbejde med børneinddragelse, hvilket har gjort, at det ikke har været muligt at implementere børneinddragende aktiviteter i det omfang, som projektet havde lagt op til. Derfor er det ikke alle inddragelsesværktøjer, der er blevet implementeret i samme grad.

I evalueringen bliver det fremhævet, at det kunne være interessant at afprøve projektet i nogle af de kommuner, der har fundet inspiration i ”den svenske model”. Der er mulighed for at følge børnene tættere grundet det øgede antal sagsbehandlere, og der vil det muligvis være lettere at tackle tidsbegrænsningen, som mange sagsbehandlere oplever i deres arbejde med børneinddragelsen.

Evalueringen viser, at børneinddragelse er et væsentligt større fokus blandt sagsbehandlerne end før projektets start. De reflekterer mere over børneinddragelse, og de har en mere fælles forståelse af, hvad god børneinddragelse er. Desuden har der været en øget interesse for børneinddragelse hos andre leverandører af sociale indsatser på det specialiserede børneområde.

Metode

Evalueringen af projekt Bedre Børneinddragelse har fokus på fire områder:

1. Implementeringen af projektet
2. Virkningerne for sagsbehandlerne
3. Virkningerne for børnene
4. Kommunernes tidsforbrug i forbindelse med projektet

Evalueringen er dels baseret på spørgeskemaundersøgelser med sagsbehandlere og leverandører af sociale indsatser (dvs. fx plejefamilier og kontaktpersoner), og dels på interview med chefer, afdelingsledere, koordinatorer, sagsbehandlere, leverandører af sociale indsatser samt udsatte børn og unge fra de tre projektkommuner.