Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Drop afmagten – socialpædagogisk arbejde, De unges hus, Roskilde Amt

Om nødvendigheden af at gøre viden fælles

Indhold

En evaluering af det socialpædagogiske arbejde med unge i De Unges Hus i Roskilde Amt.

Konklusion

Der er tale om en velfungerende institution såvel pædagogisk som organisatorisk, og de unge har på forskellig vis ”gavn” af deres anbringelse i De Unges Hus. Herudover rejser Bryderup i sin evaluering nogle mere generelle forhold, som antages at være fælles for samtlige døgninstitutioner for unge.

Det første forhold handler om de unge og deres årsager til at være anbragte. Der er tale om unge, som har store vanskeligheder og komplekse problemer i deres liv. Hertil kommer, at de unge generelt ved meget lidt om, hvorfor de rent faktisk er anbragt, og hvad de får ud af deres ophold.

Vedrørende den socialpædagogiske indsats påpeges det forhold, at socialpædagogikken i høj grad retter sig mod den enkelte unge og ikke gruppen som helhed, samtidig med at den er præget af en såkaldt kompenserende tilgang, idet der søges at kompensere for de mangler, der er i de unges hidtidige liv, frem for at målrette indsatsen i forhold til, hvad der kræves af de unge for at kunne klare sig som voksne i det eksisterende samfund.

De etablerede projekter havde overordnet til formål at styrke indsatsen over for de unge og udvikle nye socialpædagogiske metoder. Her påpeger Bryderup bl.a., at det er vanskeligt at udlede, hvordan disse projekter har betydning for udviklingen af institutionen. De fleste medarbejdere giver udtryk for at være sympatisk indstillet over for forandring og udvikling af de socialpædagogiske metoder, men det er primært de medarbejdere, som har været direkte involveret, som ved mest om projekterne og de muligheder, som projekterne har givet for tæt kontakt med de unge. For at projekterne skal kunne blive metodeudviklende for hele institutionen, er det altså nødvendigt at fællesgøre den viden om de unge og arbejdsmetoderne, som projekterne har affødt.

Metode

Metodisk er evalueringen baseret på kvalitative interviews, som omfatter alle de indskrevne unge på undersøgelsestidspunktet såvel som 15 tidligere indskrevne unge, samt alle de ansatte medarbejdere. Herudover er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som blev anvendt før interviewene, og som omfatter en række faktuelle spørgsmål som alder, køn m.m.

Evalueringen har ikke haft til formål at udsige eksakte mål og kriterier, men derimod at undersøge et socialpædagogisk arbejde og give et nuanceret indblik i de unges ophold og det socialpædagogiske arbejde.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Inge M. Bryderup
Årstal
1999
Udgiver
Danmarks Pædagogiske Institut
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Find på bibliotek.dk

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Høring og Ankesager - Undersøgelse blandt døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge

Socialpædagogernes Landsforbund, FADD og LOS 2012
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Relationer under anbringelse – et projekt på behandlingshjemmet Åhaven

Århus Amt 1999
Praksisfortællinger;

Den nænsomme anbringelse - Hvordan børn kan hjælpes til at ændre opholdssted

Hans Reitzels Forlag 1998
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank