Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Den indviklede udvikling

Evnen til at vurdere forældreevner

Indhold

Bethesda er en døgninstitution, som har til opgave at vurdere forældreevne i familier, hvor socialforvaltningen er usikker på forældrenes evne til at drage omsorg for barnet. Forældre og børn bor og lever sammen med Bethesdas personale et dagligliv på institutionen i 4-6 måneder.

Bethesda ønskede at få et kvalificeret nutidsbillede af egen praksis og dermed blive klogere på, hvad de var gode til, og hvad der skulle laves om.

En beskrivelse og analyse af Bethesdas arbejde med forældreevnevurderinger kan dog ikke alene indeholde en beskrivelse af institutionens opgave, mål, metoder og handlinger. Såvel familierne som institutionen indgår i en kontekst, som har stor betydning for den konkrete undersøgelsesmetode. Således rejser undersøgelsen også en række spørgsmål vedrørende institutionens teoretiske og metodiske grundlag samt valget af centrale begreber i arbejdet. Disse spørgsmål søges afdækket indenfor to hovedspørgsmål:

  1. Indkredse og diskutere begrebet forældreevne
  2. Beskrive og analysere det konkrete arbejde med forældreevnevurderinger

Konklusion

En væsentlig konklusion er, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem en række af institutionens formål og det færdige produkt. Undersøgelsen peger dog også på, at opholdet på Bethesda er både krævende og vanskeligt for de familier, som i forvejen er præget af mange sociale problemer. Dermed fremstår der dels en kontrast mellem institutionens menneskesyn, og de oplevelser, beboerne giver udtryk for, dels en mulig fejlkilde i vurderingen af forældreevne, idet beboerne kan være så pressede af opholdets karakter, at de kan have svært ved at udvise en normal adfærd som forældre.

I den forbindelse er det centralt at vurdere, om man ved at fastholde og styrke beboernes eksterne netværk og det mulige nye netværk/venskab på Bethesda, samt arbejdet med større beboerindflydelse og relationerne mellem beboer og pædagoger, kan mindske boformen som fejlkilde.

Metode

Undersøgelsen tog udgangspunkt i de to vigtigste aktører: Forældrene og medarbejderne. Der blev interviewet otte nyindflyttede forældre ved indflytningen i 1998, fem i midten af opholdet og tre igen efter udflytningen. Børnene er ikke interviewet, da det har været meget små børn. Der er interviewet  syv medarbejdere, hvoraf to har ledelsesbeføjelser, og endeligt er der interviewet fem forskellige samarbejdsparter. Derved blev der mulighed for at sammenligne de respektive aktørers opfattelse af arbejdet.

Et vigtigt element i undersøgelsen har endvidere været evaluators observation af arbejdet på Bethesda, hvor der blev gennemført i alt 47 større eller mindre observationer. Evaluator fik indblik i samspillet mellem medarbejdere og forældre, og fik derved nuanceret og kvalificeret de opfattelser, som kom frem i interviewene. Endelig blev Bethesdas egne arbejdspapirer og beskrivelser inddraget i undersøgelsen.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Lars Uggerhøj
Årstal
2000
Udgiver
Center for Forskning i Socialt Arbejde
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Find på bibliotek.dk

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Adoption uden samtykke - Ni metoder til at afdække forældreevne

Socialstyrelsen, 34 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Den indviklede udvikling

Center for Forskning i Socialt Arbejde 2000
Undersøgelser og evalueringer;

Fokus på sårbare familier i udsatte boligområder - En kortlægning af problemstillinger og indsatser

Center for Boligsocial Udvikling, 45 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank