Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Socialpædagogiske indsatser

Anbragte unges overgang til voksenlivet

Overgangen fra anbragt ung til voksenlivet kan være problematisk, og i flere tilfælde viser det sig, at de unge har brug for støtte til denne transition. I denne rapport kan du læse om fire initiativer, som tager hånd om denne overgang.

Indhold

Forskning viser, at mange unge, som tidligere har været anbragt, oplever en række vanskeligheder i årene efter anbringelsen. I forbindelse med dette blev der i 2001 mulighed for at oprette støtteforanstaltninger i form af efterværn til tidligere anbragte børn og unge mellem 18 og 22 år.

I nærværende rapport kan du få indsigt i en række initiativer, som har til formål at styrke denne overgang fra anbringelse til selvstændigt voksenliv. 

Rapporten indeholder Socialstyrelsens evaluering af de fire nedenstående efterværnsinitiativer:  

  • Vejen til uddannelse og beskæftigelse
  • Systematisk tilbud om støtte fra de frivillige organisationer til tidligere anbragte
  • Forsøg med værts- og kontaktfamilier
  • Forsøg med socialt iværksætteri

Disse initiativer har særligt til formål at tage hånd om og forbedre den  unges vej til selvstændigt voksenliv. Det er derfor særligt med henblik på at hjælpe den unge med uddannelses- og beskægtigelsesmuligheder, økonomiske forhold og at opnå en stabil boligsituation.  

Denne rapport har til formål at undersøge, hvorvidt disse initiativer understøtter overgangen fra anbragt ung til stabilt og selvstændigt voksenliv. 

Konklusion

Rapportens resultater viser overordnet, at efterværnsinitiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er bygget på en samarbejdsmodel, som bl.a. giver:

  • En mere koordineret indsats
  • En mere målrettet indsats
  • En sammenhængende indsats

Evalueringen af efterværnsinitiativet ”Systematisk tilbud om støtte fra de frivillige organisationer til tidligere anbragte” viser bl.a., at de frivillige tilbud:

  • Bidrager med stabilitet i den unges liv
  • Giver ligeværdige relationer
  • Og at det er et plus, at det er frivilligt, hvorvidt den unge deltager i projektet

Evalueringen af efterværnsinitiativet ”Forsøg med værts- og kontaktfamilier” viser bl.a., at:

  • Det giver den unge gradvis overgang til selvstændighed
  • Det giver en mere familielignende indsats
  • Tilliden hurtigere skabes, når der bygges videre på allerede eksisterende relationer

Evalueringen af efterværnsinitiativet ”Forsøg med socialt iværksætteri”, som får de unge i praktik, viser bl.a., at:

  • Den unge og virksomheden er godt klædt på til et praktikforløb
  • Der har været vanskeligheder ved at fastholde den unge i praktikforløbet 

Metode

Evalueringen bygger på kvalitative interview samt gruppeinterview med de unge, fagpersoner og projektledere. I alt er der foretaget 52 individuelle interview og seks gruppeinterview. 

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Anemone Skårhøj
  • Kirstine Karmsteen
  • Anna-Katharina Højen-Sørensen
  • et al.
Årstal
2016
Udgiver
SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 161 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Det virker! - Socialpædagogikken i en ny kommunal struktur

Socialpædagogernes Landsforbund, 40 sider 2007

Hverdagsliv og livsforløb - Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse

Klim, 274 sider 2013
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Anbragte unges overgang til voksenlivet

SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 161 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank