Anbragte børn og unges trivsel 2018
Denne undersøgelse kortlægger trivslen blandt anbragte børn og unge. Trivslen betragtes både i forhold til de anbragte børn og unges anbringelsessted, deres familie, deres mentale og psykiske trivsel og deres trivsel i skolegangen.
Indhold
Anbragte og tidligere anbragte unge står ved overgangen til voksenlivet med et svagere afsæt end deres jævnaldrende, bl.a. i forhold til lavere trivsel, flere skoleskift, mere fravær og dårligere skoleresultater.
Med to af regeringens ti mål for social mobilitet er retningen sat for, at udsatte børn og unges faglige niveau skal forbedres, ligesom flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Realiseringen af disse mål kræver, at der fortsat skabes viden om målgruppen, da viden om de anbragte børn og unge kan understøtte en reel forandring. Ny viden gør det ligeledes muligt løbende at følge med i, om målene indfries – ser vi en forbedring af anbragte børn og unges faglige niveau, og lykkes det for flere at gennemføre en ungdomsuddannelse? Samtidig kan ny viden danne grundlag for iværksættelse af nødvendige initiativer og som opfølgning på nye og eksisterende initiativer.
Denne undersøgelse kortlægger trivslen blandt anbragte børn og unge i aldersgrupperne 11, 13, 15 og 17 år. Trivslen betragtes både i forhold til de anbragte børn og unges anbringelsessted, deres familie, deres mentale og psykiske trivsel og deres trivsel i skolegangen. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af trivslen, som den opleves af anbragte børn og unge i foråret 2018. Samtidig muliggør de tidligere års dataindsamling blandt tilsvarende børn og unge, at det kan undersøges, hvordan trivslen blandt børn og unge i denne målgruppe generelt har udviklet sig siden 2014.
Konklusion
Anbragte børn og unge trives generelt godt i deres anbringelse. I 2018 føler 85 pct. sig trygge i deres anbringelse, denne andel er steget fra 81 pct. i 2014. Siden 2014 er andelen af børn og unge, der oplever, at de kommer godt ud af det sammen med dem, der bor på anbringelsesstedet, ligeledes steget fra 63 pct. til 71 pct. i 2018. Det er særligt børn og unge, der er anbragt i enten slægtspleje (82 pct.) eller familiepleje (79 pct.), der føler, at de kommer godt ud af det med dem, de bor sammen med på anbringelsesstedet. Dette gør sig gældende for langt færre af dem, der bor på socialpædagogiske opholdssteder eller døgninstitutioner (hhv. 39 og 47 pct.).
Langt størstedelen (92 pct.) af alle anbragte børn og unge føler i 2018, at de voksne på anbringelsesstedet ofte eller altid holder af dem. Dette gør sig i særlig grad gældende blandt børn og unge anbragt i slægts- eller familiepleje, hvor mellem 97 pct. og 100 pct. føler, at de voksne ofte eller altid holder af dem. Tilsvarende gør sig gældende blandt 80 pct. af børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, mens kun 69 pct. af børn og unge anbragt på døgninstitutioner føler, at de voksne ofte eller altid holder af dem.
Metode
Trivselsundersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser indsamlet i foråret 2018 blandt anbragte børn og unge i aldersgrupperne 11, 13, 15 og 17 år. Undersøgelsen suppleres med data indsamlet i forbindelse med de to foregående trivselsundersøgelser, som blev gennemført i hhv. 20146 og 20167.
Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik og er foregået som både besøgsinterviews og webbesvarelser.
OBS! I en tidligere udgave af denne rapport havde Rambøll konsekvent byttet rundt på opholdssteder og døgninstitutioner i afrapporteringen.
Rambøll konkluderede således fejlagtigt, at anbragte på opholdssteder generelt trives mærkbart dårligere end anbragte på døgninstitutioner. Den rette konklusion er, at anbragte på døgninstitutioner generelt trives mærkbart dårligere end anbragte på opholdssteder. Det er dog stadig korrekt, at både anbragte på opholdssteder og døgninstitutioner trives mærkbart dårligere end andre anbragte.
Fejlen er rettet i rapporten og her på siden.