Tidligere anbragte unge og uddannelse

Om anbragte unges trivsel, skolegang og uddannelse

Indhold

Tidligere anbragte unge og uddannelse handler om unge, der har været anbragt uden for hjemmet, om deres skolegang og uddannelsesforløb. Bogen belyser forhold i de unges forløb i uddannelsessystemet og undersøger, hvilke faktorer der har betydning for, at de fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Konkret sætter forfatterne fokus på skolegang, opvækstvilkår, anbringelseshistorier, fritidsliv samt de unges motivation, planer og håb for fremtiden.

Bogen bygger på de danske resultater fra et internationalt forskningsprojekt med samme formål, der blev gennemført i perioden 2008-2010.

Konklusion

De statistiske analyser viser, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet, ikke opnår de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som deres jævnaldrende.

Helt afgørende for de unges uddannelsesforløb og generelle trivsel er sociale relationer. De unge, der har haft nære relationer til voksne så vel som til andre unge, har klaret sig væsentligt bedre uddannelsesmæssigt end de unge, der ikke har været en del af et socialt fællesskab. Dette gælder i relation til skolen, uddannelse, familie og anbringelsessted.

Samtidig er det, der kendetegner en vellykket anbringelse ifølge de unge selv, at de oplever at være en del af et fællesskab i en plejefamilie eller på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted.

Bogens forfattere peger desuden på følgende faktorer, som kan være med til at sikre den unges trivsel, skolegang og uddannelse:

• Tidlig og omfattende indsats overfor socialt udsatte familier
• Stabile relationer til enten plejefamilier eller socialpædagoger
• Stabil skolegang uden mobning og med få eller ingen skoleskift
• Støtte til udvikling af sociale kompetencer og inddragelse i fællesskabet

De interviewede unge påtager sig et omfattende individuelt ansvar for deres liv og fremtid, idet det er deres eget ønske om uddannelse, deres eget mål om uddannelse og egne handlinger i forhold til at indfri dette mål, der kommer til udtryk i beretningerne.

Metode

Den faktuelle viden er primært baseret på dybdegående interview med 35 tidligere anbragte unge. Der præsenteres desuden resultater fra statistiske undersøgelser, analyser af interview med gruppeledere fra fem kommuner og analyser af interview med personer, som de unge har karakteriseret som særligt støttende voksne.

Forskningsprojektet, der strakte sig fra 1. januar 2008 til 31. december 2010, blev finansieret af EU’s rammeprogram Socioeconomic Societies and Humanities.