Så kommer du til et bedre sted. Samtaler med unge, der har været anbragt på institution eller i familiepleje om deres liv og om hvordan truede børn og unge skal hjælpes

Unge beretter om livet som anbragt og hvordan børn og unges udsatte positioner kan støttes

Indhold

Fortællinger fra unge, der tidligere har været anbragt på institution eller i familiepleje. Her er det således også de unge selv, der er informanter om deres tilværelse, livsvilkår og opvækstforhold – med det til fælles, at de på et eller andet tidspunkt i deres barndom eller ungdom har været anbragt.

Konklusion

Undersøgelsen sammenfatter en række vigtige forhold på baggrund af de ti interviews:

• Børn og unge, som har haft en meget vanskelig opvækst, har ofte også været meget alene, bl.a. fordi professionelle rundt om barnet enten ikke har set eller reageret på de forhold, som barnet har levet under. Der er også fortællinger om, at børn ikke bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv og ej heller informeret.
• Et andet vigtigt forhold er, at netop denne gruppe børn og unge ofte slippes af systemet, f.eks. i forhold til hjemgivelse, lige før de fylder 18 år; men tilsyneladende til ingenting, hvilket kan være vanskeligt for dem, da netop disse år er særligt svære og medfører risiko for, at kriminalitet og misbrug grundlægges. Årene mellem 20 og 25 år er vigtige for de unge, da de netop her befinder sig mellem ungdommen og på vej ind i voksenlivet. De unge er ofte alene i denne periode, og mange af de problemer, som de tumler rundt med, kunne have været undgået, hvis de havde fået hjælp i denne periode.

Metode

Metodisk består bogen af ti interview med tidligere anbragte unge voksne i alderen 18-38 år. En ung havde endnu ikke afsluttet sin