”Men du er et barn, kære ven” – når anbragtes ønsker udgrænses som virkelighedsfjerne

Anbragte børn og unges ønsker og forventninger til fremtiden

Indhold

Artiklen fokuserer på, hvordan anbragtes børn og unges ønsker og forventninger til deres egen fremtid problematiseres som urealistiske og virkelighedsfjerne. Børnene positioneres som mennesker med manglende indsigt i egne evner, med idylliserede forestillinger om det normale liv og urealistiske forventninger til fremtiden, hvilket forstærkes af den dobbelte positionering, som både ”barn” og ”anbragt”. Artiklen fokuserer yderligere på, hvordan pædagoger og plejeforældre positioneres i rollen som de (ned)justerende og realitetskorrigerende voksne, som skal bringe virkelighedens perspektiver ind i børnenes forventninger og forestillinger om livet.

Metode

Det empiriske afsæt består af gentagne interviews med 14 børn og unge samt 33 professionelle og pårørende omkring dem (pædagoger, plejeforældre, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, forældre) foretaget i 2015-2016, samt observationer fra interviewbesøgene i plejefamilier og korte ophold på de institutioner, hvor nogle af børnene og de unge boede. Børnene og de unge var mellem 10 og 24 år, nogle var anbragt i familiepleje, andre var anbragt på opholdssteder, mens nogle unge boede på et midlertidigt botilbud. Der var tale om et eksplorativt etnografisk studie af hvad børnene og de unge fortæller om sig selv og hvad professionelle fortæller om dem – oplevede styrker og udfordringer – med fokus på hvordan forståelser af normalitet og afvigelse blev konstrueret og forhandlet i historierne.