Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Hverdagsliv

Evaluering vedrørende Anbragte Børn i Bevægelse

En evaluering foretaget af Syddansk Universitet blåstempler "Anbragte Børn i Bevægelse" og viser, at projektet har en spontan effekt på børnenes fysiske aktivitetsniveau og glæde ved at dyrke idræt. Læs mere om projektet og dets resultater i dette hæfte.

Indhold

Evalueringen af Anbragte Børn i Bevægelse er en rapport om Børnehjælpsdagens indsatser for at fremme den fysiske dimension i de anbragte børns institutionsliv, primært gennem afholdelse af aktivitetsbesøg, aktivitetsdage og aktivitetslejre på anbringelsesinstitutioner. Hovedformålet med dette evalueringsmateriale er at sammenfatte de vigtigste resultater af de undersøgelser Syddansk Universitet har foretaget i forhold til Børnehjælpsdagens indsatser. I hæftet beskrives og analyseres de måder, hvorpå anbringelsesstederne arbejder med målgruppens fysiske aktivitet og herunder specifikt, hvordan samarbejdet med Børnehjælpsdagen har været i løbet af projektperioden med henblik på at forstå hvorvidt og i givet fald hvordan, interventionen har påvirket anbringelsesstederne. Lektor Jan Toftegaard Støckel kommer med anbefalinger til, hvorledes ABB kan organisere sin fremtidige indsats. I tillæg hertil har projektlederne i Anbragte Børn i Bevægelse analyseret og perspektiveret evalueringens hovedresultater i forhold til aktuelle og fremtidige indsatser samt sammenfattet deres anbefalinger og praksiserfaringer fra fem års arbejde med fysisk aktivitet og anbragte børn.

Konklusion

Ud fra de gennemførte observationer kan det konkluderes, at Børnehjælpsdagens aktiviteter har en spontan effekt på børnenes fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesglæde samt at Anbragte Børn i Bevægelses aktiviteter har en positiv virkning "her og nu". Børnehjælpsdagens programmer fremstår desuden velplanlagte og motorisk stimulerende for alle børn uanset forudsætninger. Det fremgår af observationerne, at flertallet af børnene deltager aktivt i de planlagte lege, spil og bevægelsesaktiviteter. Det er primært de lidt ældre teenagere, der har sværest ved at opretholde deltagelsen over længere tid, og det ses, at de i kortere eller længere tid glider ud af aktiviteterne. Målgruppen af unge teenagere ser generelt ud til at have svært ved at kapere spilleregler, sociale normer og irettesættelser fra voksne eller andre børn. Målgruppen af udsatte børn og unge, og her især de ældre, ser ud til i særlig grad at bære konflikter fra tidligere på dagen eller ugen med ind i aktiviteterne.

Personale og ledelse på anbringelsesstederne fortæller samstemmende, at de finder samarbejdet med Børnehjælpsdagen godt og værdifuldt. De fremhæver, at børnene glæder sig meget til, at Børnehjælpsdagens voksne skal komme, og det skinner tydeligt igennem i forbindelse med interviewene, at personalerne på anbringelsesstederne har tillid til og er trygge ved Børnehjælpsdagens personale, fordi de har erfaret, at de er dygtige, engagerede og professionelle i deres omgang med børnene.

Metode

Evalueringsrapporten bygger på en kombination af deltagerobservation og kvalitative forskningsinterview på i alt seks anbringelsessteder i Østjylland og på Sjælland. Undersøgelserne blev gennemført i løbet af sommeren og efteråret 2012 og foregik med forskellig varighed. Nogle besøg var afgrænset til nogle få timer, mens det i andre tilfælde blev fundet muligt og relevant at være til stede flere dage i træk. Aktivitetsbesøgene er blevet gennemført af Børnehjælpsdagens idrætsuddannede projektledere og projektmedarbejdere.

Forskning
Forfatter
  • Jan Toftegaard Støckel
  • Iben Sundtoft Poulsen
Årstal
2013
Udgiver
Børnehjælpsdagen og Syddansk Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Evaluering vedrørende Anbragte Børn i Bevægelse

Børnehjælpsdagen og Syddansk Universitet 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Bevægelse, krop og sind - Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune

Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekani, 91 sider 2014
Lærebøger og værktøjer;

Bevægelse - En grundbog

Munksgaard, 279 sider 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank