Anbragte børns sundhed og skolegang´- Udviklingen efter anbringelsesreformen

Anbragte børn halter bagud i skolen

Indhold

Undersøgelse af anbragte børns sundhed og skolegang efter anbringelsesreformen

Konklusion

På skoleområdet viser undersøgelsen følgende: 47 % af de anbragte børn modtager almindelig undervisning i folkeskolen, set i forhold til gruppen af ikke-anbragte børn, hvor det er 87 %. Tallene bliver ekstra bemærkelsesværdige, når der sammenlignes med ikke-anbragte, udsatte børn, hvor gruppen, der går i almindelig folkeskole, udgør 62 %. Dette forhold, altså at der er forskelle mellem anbragte børns skolegang sammenlignet med gruppen af ikke-anbragte udsatte børn, kalder på, at området udforskes nærmere.

Rent fagligt klarer anbragte børn sig også dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Således ses det ud fra resultaterne fra undersøgelsen, at anbragte børn befinder sig på et væsentligt lavere fagligt niveau sammenlignet med de af deres jævnaldrende, der ikke er anbragte.

Herudover undersøges anbragte børns trivsel i skolen. Her vises det, at anbringelsesstederne samlet har vurderet, at 89 % af de anbragte børn havde et eller flere problemer i skolen, relateret til f.eks. psykiske problemer, koncentrationsproblemer, taleproblemer, eller konflikter med lærere eller andre elever. Særligt området koncentrationsbesvær (69 %) ser i undersøgelsen ud til at være et problemområde for de anbragte børn. Herudover kommer konflikter med kammerater (61 %), psykiske problemer (50 %) og konflikter med lærere (46 %).

Hvad angår sundhedsområdet, viser undersøgelsen, at anbragte børns generelle helbredstilstand er bedre end udsatte jævnaldrende børns helbredstilstand, hvilket indikerer, at selve anbringelsen uden for hjemmet medvirker til at hjælpe børnenes helbredsforhold.

Undersøgelsen viser endvidere, at anbragte børn (der i 2008 var 11 år) har flere diagnoser – der i denne sammenhæng omfatter såvel funktionsnedsættelser som langvarig sygdom.

Det gælder således også de børnepsykiatriske diagnoser som DAMP, ADHD og udviklingshæmning. Undersøgelsen inddeler børnene i fire grupper, hvoraf gruppe 1 omfatter børn, som vurderes at være de mest problembelastede, idet de både har sociale problemer og funktionsnedsættelser. I denne gruppe var der også flest børn, som havde medicinforbrug og vanskeligheder rent trivselsmæssigt.

Børnene i gruppe to omfattede udtalte adfærdsproblemer, og de mest komplekse problemstillinger, hvilket omfatter flere forskellige årsager til anbringelse.

Den tredje gruppe af børn omfatter dem, der primært er anbragt som følge af vanrøgt eller overgreb, men ikke er diagnosticerede med funktionsnedsættelser, mens gruppe fire omfatter børn, der var anbragt som følge af forældrerelaterede problemer. Denne gruppe viste sig også at være den gruppe børn i undersøgelsen, der trivselsmæssigt faldt inden for det såkaldte normalområde.

Metode

Undersøgelsen er kvantitativ og bygger på data fra SFI’s forløbsundersøgelse.