Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Hverdagsliv

Anbragte børns skolegang på intern skole

Den nærværende rapport er baseret på en kvalitativ undersøgelse af otte institutioners gode erfaringer med indsatser og tiltag, som har til formål at styrke anbragte børn og unges faglige udbytte af deres skolegang.

Indhold

Denne rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, beskæftiger sig med skolegangen på otte døgninstitutioner og opholdssteder, kaldet ”interne skoler”. Disse institutioner er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra faglige eksperter og fremhæves i anbringelsesmiljøet som særlig gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud.  Der er i forbindelse med undersøgelsen foretaget interview med 25 fagpersoner fra institutionerne.

Rapportens formål er at indsamle erfaringerne fra de otte skoler og videregive inspiration til fagfolk på andre døgninstitutioner og opholdssteder, som arbejder med anbragte børns skolegang. Den indeholder derfor eksempler på konkrete indsatser, tilgange samt organisationsformer, som kan have en positiv indflydelse på elevernes faglige progression og resultater. Derudover henvender rapporten sig til kommunale sagsbehandlere og embedsmænd, som arbejder med anbragte børn og unge.

Rapportens hensigt er ikke at foretage en forskningsmæssig vurdering af effekten af skolernes indsatser på anbragte børn faglige resultater, men blot at beskrive deres gode erfaringer.

Rapportens består af følgende kapitler:

Kapitel 1: Beskriver aktuelle problemstillinger og udviklingen på området samt et kort dataafsnit, der giver et statistisk overblik over anbragte børn i Danmark.

Kapitel 2: Indeholder en kort introduktion til undersøgelsens metode og udførelse.

Kapitel 3: Indeholder beskrivelser af 11 gode erfaringer, som de medvirkende interne skoler har præsenteret.

Kapitel 4: Opsamler og perspektiverer tre hovedtemaer fra rapporten.

Konklusion

Rapporten peger på, at de otte interne skolers indsatser og tiltag er præget af forskellighed, grundet institutionernes forskellige strukturelle udfordringer. Skolerne arbejder altså ikke ud fra de helt samme tilgange og pædagogiske principper. Men fagpersonerne fra de medvirkende institutioner deler alligevel en række overordnede og tværgående erfaringer:

  • Skoledagen indrettes efter elevernes særlige behov, hvor der lægges vægt på at skabe forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed.
  • Undervisningen af målgruppen kræver at lærere og det øvrige pædagogiske personale er rummelige og omstillingsparate. De behandler børnene individuelt, iværksætter det konkrete læringsforløb, som bedst matcher elven og anerkender børnenes forskelligheder.
  • Eleverne motiveres i høj grad gennem faglige succesoplevelser.
  • En helhedsorienteret og tværfaglig tilgang vægtes højt.

Metode

Datamaterialet består af 20 semistrukturerede, kvalitative interviews med i alt 25 fagpersoner (ledere, lærere, faglærere og pædagoger) fra de otte deltagende institutioner.

Praksisfortællinger
Forfatter
  • Stine Bagger
  • Katrine Syppli Kohl
  • Marie Tholund Strange
  • et al.
Årstal
2016
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 92 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Anbragte børns sundhed og skolegang´- Udviklingen efter anbringelsesreformen

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 132 sider 2008

Skolegang for anbragte børn

Danmarks Pædagogiske Universitet 2006

At dokumentere anbragte børns skoleforløb

Socialministeriets KABU-projekt, 16 sider 2004
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank