Teenagere i familiepleje - set fra de anbragte unge og plejeforældres perspektiv

Rapporten undersøger, hvordan man kan styrke kvaliteten i anbringelser af teenagere i familiepleje, så sammenbrud kan forebygges, og flere unge fremover kan få glæde af at blive anbragt i en plejefamilie.

Indhold

Rapporten fokuserer på, hvordan man kan højne kvaliteten i anbringelser af teenagere i familiepleje. Rapportens forfattere er inspirerede af den nye barndomsforskning og tesen om, at mennesker kan danne tilknytninger hele livet. Et særligt fokus i rapporten er derfor, hvordan unge, der er anbragt i teenageårene, oplever anbringelsen sammenlignet med unge, der er anbragt inden teenageårene og på, hvad det betyder for de unges identitet og oplevelse af normalitet, at de bor hos en plejefamilie i stedet for hos deres biologiske familie.

 

Desuden undersøger rapporten, hvad det betyder for de unge, om de bor hos en person fra deres netværk (oftest en slægtning) eller hos en plejefamilie, som de ikke kendte inden anbringelsen, og hvordan teenagere med etnisk minoritetsbaggrund oplever at bo hos en etnisk dansk plejefamilie.

 

Yderligere har rapporten fokus på plejeforældrenes oplevelse af plejeforholdet, hvordan de oplever at have et plejebarn, der er blevet teenager, eller at få et plejebarn, der er teenager, ind i familien.

Konklusion

Overordnet set konkluderer rapporten, at de unge generelt er glade for at bo i deres plejefamilie. Selvom unge anbragt før teenagealderen generelt er gladere for at bo i deres plejefamilie og føler sig mere knyttet til plejeforældrene end unge anbragt i teenagealderen, er langt de fleste af de teenageanbragte unge for det meste glade eller meget glade for at bo i deres plejefamilie. 42 % af de teenageanbragte unge angiver, at en af de personer, de føler sig mest knyttet til, er deres plejemor. Disse resultater tyder på, at det er muligt også for teenageanbragte unge at danne en nær relation til deres plejeforældre.

Selvom mange af de unge trives i deres plejefamilier, er et gennemgående tema for de unge i undersøgelsen, at de føler sig meget anderledes end andre unge. Undersøgelsen viser som noget nyt, at dette for mange unge bunder i, at de synes, det er pinligt, at deres forældre er anderledes end andre forældre, og at de er bange for at blive sat i bås med forældrene. Flere af de unge giver udtryk for, at de mangler ligesindede at dele deres problemer og udfordringer med. Enkelte har stor glæde af at kunne dele deres tanker og bekymringer med søskende, som de kan tale åbent med uden at være bange for at blive ”afsløret”.

Metode

Rapporten tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige familieplejeanbragte unge og samtlige plejeforældre til unge i Københavns Kommune samt 10 kvalitative interviews med familieplejeanbragte unge fra Københavns Kommune og 10 kvalitative interviews med plejeforældre til teenagere. Der er ikke gennemført interviews med øvrige parter eksempelvis medarbejdere og de unges biologiske forældre.