Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Familiepleje

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner - Delundersøgelse 2: Plejefamiliernes vurdering af samarbejdet med kommuner

Andelen af børn og unge, som anbringes i plejefamilie, har været stigende de seneste år. Det stiller krav til plejefamiliernes kompetencer samt til samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, som er vigtige forudsætninger for gode anbringelsesforløb.

Indhold

Du kan i denne delundersøgelse læse om samarbejdsrelationen mellem plejefamilier og de kommunale myndigheder ud fra plejefamiliernes vurdering. Undersøgelsen afdækker samarbejde om honorering af plejefamilier, samarbejde om det konkrete anbringelsesforløb, samarbejde om supervision og efteruddannelse samt beskrivelse af plejefamilierne.  

Undersøgelsen er en del af i alt fire delundersøgelser:

  • Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier
  • Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet med kommunerne
  • Delundersøgelse 3: Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge, der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted
  • Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark

Alle undersøgelserne belyser samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fra forskellige vinkler, og rapporterne bør derfor læses samlet for at få et samlet billede af alle aktørers holdninger til samarbejdet. Du finder alle delundersøgelserne i SL's vidensbank.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at:

  • De fleste plejefamilier i høj grad er tilfredse med samarbejdet både med familieplejekonsulent og med barnets sagsbehandler. I 86 % af de anbringelsesforløb, som er vurderet, oplever plejefamilierne således et meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende samarbejde med familieplejekonsulenten, mens 14 % af plejefamilierne i mindre grad er tilfredse eller slet ikke tilfredse med samarbejdet.

  • Den hyppigste årsag til konflikt ud fra plejefamiliernes vurdering opstår ved genforhandling af vederlag under anbringelsesforløbet samt ved mangel på informationer fra kommunen. Derudover viser undersøgelsen, at samarbejdet med barnets biologiske forældre giver hyppigere anledning til konflikt med barnets myndighedssagsbehandler end med familieplejekonsulenten.

  • Selvom de fleste plejefamilier ikke vurderer, at samarbejdet mellem kommune og plejefamilie giver anledning til konflikt, peger de i mange tilfælde på et fortsat udviklingspotentiale i at få forbedret samarbejdsrelationen. Plejefamilierne giver blandt andet disse bud til, hvad der skal til for at forbedre det gode samarbejde og det gode anbringelsesforløb: Tilgængelige sagsbehandlere, herunder, at der oprettes en døgntelefon, så plejefamilier kan modtage hjælp i akutte eller tilspidsede situationer, anerkendelse af plejefamiliens faglighed og indsigt, herunder hyppig og tidlig inddragelse af plejefamilierne i beslutninger om barnet samt kvalificeret og målrettet supervision.

Metode

Denne delundersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 374 plejefamilier har besvaret et spørgeskema om deres oplevelse af samarbejdet med kommunerne. Der er endvidere gennemført fokusgruppeinterview med 11 plejefamilier, hvor plejefamilierne har uddybet deres samarbejdsrelationer med den samarbejdende kommune.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Ankestyrelsen
Årstal
2014
Udgiver
Ankestyrelsen, 53 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner - Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier

Ankestyrelsen, 37 sider 2014

Ankestyrelsens undersøgelse om samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner - Sammenfatning af hovedresultater

Ankestyrelsen, 7 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner - Delundersøgelse 2: Plejefamiliernes vurdering af samarbejdet med kommuner

Ankestyrelsen, 53 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank