Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Familiepleje

Plejefamilier med særlige opgaver - En kortlægning af kommunale og specialiserede plejefamilier i landets kommuner

Denne undersøgelse fra Socialstyrelsen kortlægger, hvor udbredte de kommunale og specialiserede plejefamilier er et år efter, at Barnets Reform trådte i kraft

Indhold

I denne undersøgelse kortlægges kommunernes implementering og anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver. Plejefamilier med særlige opgaver udgør såvel kommunale plejefamilier som andre typer af plejefamilier målrettet børn med særlige behov for støtte, som almindelige plejefamilier ikke kan give dem.

Formålet med kortlægningen er at undersøge:

  1. I hvor vid udstrækning kommunerne anvender plejefamilier med særlige opgaver
  2. Hvor mange børn, der er placeret i disse typer af plejefamilier
  3. Plejefamiliernes arbejdsvilkår
  4. Hvad der karakteriserer kommuner, der anvender plejefamilier med særlige opgaver i forhold til kommuner, der ikke gør det
  5. Hvorvidt kommunen har en særlig politik på anbringelsesområdet, der påvirker deres brug af plejefamilier med særlige opgaver.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det i højere grad er de store kommuner end de små, der anvender kommunale og specialiserede plejefamilier. Desuden er det især kommuner, der i større udstrækning benytter almindelige plejefamilier og i mindre udstrækning døgninstitutioner, som anvender plejefamilier med særlige opgaver.

Samlet peger analysen på, at forskelle i demografiske og socioøkonomiske grundvilkår kun har marginal betydning for, om kommunen anvender eller ikke anvender plejefamilier med særlige opgaver.

Hvad angår vilkårene for de kommunale og de specialiserede plejefamiliers arbejde, er vilkårene på en række punkter de samme. Det gælder både den måde kommunerne har organiseret driften af plejefamilierne på og rekrutteringen af de to typer af plejefamilier.

Forskellene mellem de to typer af plejefamilier består især i aflønningen og efteruddannelsen. De kommunale plejefamilier får i større omfang en lidt højere og en fast stabil løn i hele plejeperioden set i forhold til de specialiserede plejefamilier.

Metode

Den foreliggende undersøgelse er den første i en større undersøgelse af implementeringen og anvendelsen af plejefamilier med særlige opgaver i kommunerne.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt lederne af familieafdelingen i alle landets kommuner, tilgængelige befolkningsstatistikker, anbringelsesstatistikker og nøgletal.

Undersøgelsen gennemføres for Socialstyrelsen og er finansieret af denne.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Jill Mehlbye
  • Kurt Houlberg
Årstal
2012
Udgiver
KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Betydningen af anbringelsestype for anbragte børns skoleresultater

VIVE 2021
Undersøgelser og evalueringer;

Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

Center for Familiepleje, 76 sider 2015
Forskning;

Børn og unge anbragt i slægten - en sammenligning af slægtsanbringelse og anbringelser i traditionel familiepleje

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 172 sider 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank