Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Familiepleje

Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland

Denne rapport ser nærmere på, hvad der skal til for at sikre "den gode familieplejeanbringelse". På baggrund af en arbejdsgruppe bestående af forskellige kommunale og regionale videnspersoners arbejde, præsenteres i denne rapport en række udfordringer, muligheder og anbefalinger til videre arbejde på familieplejeområdet i Region Midtjylland.

Indhold

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet for kommunerne i den midtjydske region (DASSOS) nedsatte i 2012 en tværkommunal arbejdsgruppe af forskellige videnspersoner for at behandle ministertemaet for 2013 "Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser".

Arbejdsgruppen har udarbejdet en statistisk kortlægning af familieplejeområdet og gennemført en kvantitativ analyse af muligheder og udfordringer. Resultaterne heraf præsenteres i denne rapport. I den statiske kortlægning af familieplejeområdet præsenteres tendenser i anbringelsesmønsteret både på landsplan og i Region Midtjylland. Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i fire temaer:

  • Undersøgelse, handeplan og visitation
  • Sikring af holdbare anbringelser gennem matching
  • Opfølgning og understøttelse
  • Gode overgange

På baggrund af analysen har arbejdsgruppen identificeret fem fokusområder og opstillet en række anbefalinger, som præsenteres i rapporten.

Konklusion

Familieplejeanbringelser udgør ca. halvdelen af alle anbringelser både på landsplan og i Region Midtjylland. Anbringelse i almindelig plejefamilie udgør halvdelen af alle familieplejeanbringelser både på landsplan og i Region Midtjylland

En række forudsætninger for en vellykket anbringelse og opnå målene med anbringelsen er:

  • En kvalificeret afdækning af barnet og barnets biologiske familie samt en handleplan ved visitationstidspunktet.
  • Inddragelse af og forventningsafstemning med barnets biologiske forældre.
  • Understøttelse af plejefamilien i form af sparring og supervision.

Forskning viser, at betydningen af en mindre priviligeret baggrund reduceres, hvis den unge gennemfører en uddannelse. Der er derfor et stort potentiale i at øge antallet af udsatte unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Tilrettelæggelse af samvær mellem barnet og barnets biologiske forældre er vigtigt for at sikre sammenhæng i barnet eller den unges livshistorie og for at forebygge ensomhed og konfliktfyldte eller afbrudte relationer.

De fem fokusområder, som arbejdsgruppen har identificeret, er:

  • Myndighedsarbejdet. Barnet bør være tilstrækkeligt udredt og velbeskrevet i den børnefaglige undersøgelse. Der skal være sammenhæng mellem undersøgelsen og handleplanen. Handleplanen bør være kendt af alle samarbejdspartnere og være omdrejningspunktet for senere opfølgning.
  • Indragelse og forventningsafstemning. Familieplejekonsulenten bør deltage i visitation og mødes med barnet og barnets biologiske forældre inden matchingen. Der bør afholdes møder mellem rådgiver, konsulent og plejefamilie, hvor der forventningsafstemmes i forhold til barnets behov samt forældrenes og forvaltningens forventninger til samarbejdet.
  • Skolegang. Barnet bør udreddes af PPR i forhold til begavelsesniveau, personlighed og socialfunktion inden skolestart. Det er vigtigt, at de faglige forventninger til det anbragte barn er på lige fod med barnets jævnaldrene.
  • Sparring og supervision. Plejefamilierne skal tilbydes den nødvendige sparring og supervision.
  • Sammenhæng og gode overgange. Barnet/den unge skal støttes i at opmå/opretholde tilknytningen til betydningsfulde netværk.

Arbejdsgruppen foreslår, at det videre arbejde tilrettelægges som en temadag for fagpersoner, plejefamilier og andre relevante aktører. Arbejdsgruppen forslår desuden fokusområdet skolegang som tema for dagen.

Metode

Kortlægningen af anbringelsesmønsteret bygger på data fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fra slutningen af 2008 til 3. kvartal 2012. Analysen af udfordringer og muligheder indenfor familieplejeområdet bygger på tre fokusgruppeinterviews med fagpersoner på familieplejeområdet fra alle de 19 kommuner i Region Midtjylland og et udsnit af familieplejere.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Region Midtjylland
  • De 19 kommuner i regionen
  • Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland
Årstal
2013
Udgiver
De 19 kommuner i regionen, Region Midtjylland, Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland, 28 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

Center for Familiepleje, 76 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Betydningen af anbringelsestype for anbragte børns skoleresultater

VIVE 2021
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Kofoeds Skole Årsrapport 2014

Kofoeds Skole, 28 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank