Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - Delrapport 4

Denne rapport er fjerde og sidste delrapportering af en større undersøgelse af kommunernes anvendelse af kommunale plejefamilier og andre typer af plejefamilie, som modtager børn og unge med særlige støttebehov.

Indhold

Denne fjerde delundersøgelse er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført ultimo 2013. I denne undersøges, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer en udvikling i brugen af kommunale plejefamilier i kommunerne samt de fremtidige perspektiver for udviklingen af plejefamilier med særlige opgaver.

Konklusion

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der sket et fald i kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver. Faldet skyldes især, at antallet af kommuner, der anvender specialiserede plejefamilier er faldet, mens antallet af kommuner, der anvender kommunale plejefamilier er nogenlunde konstant. 

Rapporten konkluderer, at en af årsagerne til faldet i antallet af kommuner, der anvender specialiserede plejefamilier, kan være, at kommunerne i 2013 har en mere snæver definition af, hvad der er specialiserede plejefamilier end i 2012. Kommunerne oplyser selv, at de mener, at grænserne mellem specialiserede plejefamilier og almindelige plejefamilier, der kan modtage børn med særlige vanskeligheder, er flydende. Rapporten konkluderer derfor, at der ingen grund er til at tro, at kommunerne anbringer færre børn i plejefamilie i 2013 set i forhold til 2012.

Evalueringen viser, at kommunerne anser det som en styrke ved plejefamilier med særlige opgaver, at det bliver muligt at anbringe selv børn med store støttebehov i en plejefamilie. Barnet har dermed mulighed for at vokse op i almindelige familiemæssige rammer i et lille overskueligt miljø og med mulighed for at etablere tætte følelsesmæssige relationer af længere varighed. 

Desuden vurderer kommunerne, at anbringelsen i plejefamilie hjælper børnene til en bedre skolegang og uddannelse, blandt andet fordi en plejefamilie kan støtte børnene i deres skolegang på en anden og tættere måde end en døgninstitution. Det er også lettere at målrette tilbuddet til det enkelte barn, når anbringelsen sker i plejefamilie, frem for på døgninstitution, hvor tilbuddet skal kunne rumme børn med forskellige behov for støtte. 

Set fra kommunernes side er den største svaghed ved plejefamilier med særlige opgaver risikoen for sammenbrud, fordi plejeopgaven viser sig sværere end forventet. Det kan være vanskeligt at rekruttere plejefamilier med særlige kompetencer i form af faglig uddannelse og/eller praksiserfaring fra lignende arbejde, såsom ansættelse på døgninstitution, hvilket betyder, at man i kommunerne vender blikket mod de almindelige plejefamilier, og hvordan man kan kvalificere disse til at modtage børn med særlige støttebehov.

Metode

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser gennemført i 2013. Den ene undersøgelse henvender sig til lederen af familieafdelingen og den anden til direktøren for børne- og ungeområdet i alle landets kommuner.