Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - delrapport 3

Denne rapport er tredje delrapportering af en større undersøgelse af kommunernes anvendelse af kommunale plejefamilier og andre typer af plejefamilie, som modtager børn og unge med særlige støttebehov.

Indhold

Denne tredje delundersøgelse, som blev gennemført i foråret 2013, indeholder en casestudieundersøgelse, hvor syv kommuners praksis og erfaringer med anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier undersøges. Undersøgelsen skelner dog ikke mellem kommunale og specialiserede plejefamilier, da delrapport 1 og 2 viste, at der i praksis ikke er de store forskelle på de to plejefamilietyper. Derfor betegnes begge typer af plejefamilier som plejefamilier med særlige opgaver.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der i alle syv kommuner er politiske mål om først og fremmest at undersøge muligheden for plejefamilieanbringelse frem for anden anbringelsesform. Af samme grund har flere kommuner politiske mål for udviklingen af kommunale plejefamilier, som kan modtage børn med særlige støttebehov, med henblik på så vidt muligt at undgå anbringelse på opholdssted eller døgninstitution. 

Undersøgelsen peger også i retning af, at de kommuner, som har lavet en grundig planlægning af, hvordan man implementerer kommunale plejefamilier, blandt andet ved at sikre en grundig visitation og at udvælge de bedst kvalificerede plejefamilier, har haft forholdsvis stabile anbringelsesforløb. Sammen med et grundigt visitationsgrundlag viser undersøgelsen også, at et overblik over anbringelsesmuligheder er vigtigt. De interviewede ledere og medarbejdere i de syv kommuner giver udtryk for, at BUM-modellen (bestiller-udfører-modellen) i den forbindelse er et godt redskab, da valg af anbringelsessted ikke er afhængig af den enkelte sagsbehandlers erfaringer og kontakt til udvalgte plejefamilier og anbringelsessteder, da kommunerne i BUM-modellen i stedet har en plejefamilieafdeling, der har et større overblik over anbringelsesmuligheder og dermed har større muligheder for at finde den bedst egnede plejefamilie til det enkelte barn. 

I undersøgelsen giver de kommunale plejefamilier endvidere udtryk for, at tilbuddet om kurser, hyppig supervision og et fast plejevederlag over en flerårig periode har været udslagsgivende for deres ønske om at blive kommunal plejefamilie.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at de syv undersøgte kommuner er godt i gang med at udvikle plejefamilier med særlige opgaver, og at kommunerne har overvejende gode erfaringer med anbringelsen af børn og unge med stort støttebehov i netop disse familier.

Undersøgelsen foreslår blandt andet, at følgende kan styrke og udvikle anvendelsen af plejefamilier med særlige opgaver:

• En organisering af kommunens plejefamilieanbringelser i BUM-model, hvor myndighedssagsbehandlerne gennemfører undersøgelsen af barnets forhold og træffer afgørelse om plejefamilieanbringelse, og hvor plejefamilieafdelingen besidder særlig viden om plejefamilierne.
• En grundig visitationsproces, hvor plejefamilien også selv får en fyldestgørende beskrivelse af det barn, de tilbydes at tage i pleje, så plejefamilien selv har mulighed for at vurdere, om de kan magte at tage barnet i pleje.
• En praksis med jævnlige handleplansmøder om en handleplan, plejefamilien selv kender.
• En stærk og kvalificeret støtte til plejefamilierne i form af rådgivning og supervision.

Metode

Foreliggende rapport indeholder resultaterne fra en casestudieundersøgelse af syv kommuners arbejde med kommunale og/eller specialiserede plejefamilier og omfatter interview med 42 ledere og medarbejdere i de syv kommuners familie- og plejefamilieafdelinger samt 13 kommunale og specialiserede plejefamilier og fire anbragte unge.