Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Familiepleje

Evaluering af Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP)

I denne rapport kan du læse om det amerikanske forældretræningsprogram, der fra 2015-2017 forsøges implementeret i danske kommuner og organisationer. Du kan blive klogere på, hvad forløbet indebærer samt forløbets foreløbige og forventede resultater.

Indhold

Midtvejsevalueringen, udarbejdet af Oxford Research for Socialstyrelsen, belyser det amerikanske forældretræningsprogram, Keeping Forster Parents Trained and Supported (KEEP), der har til formål at styrke plejeforældres kompetencer til at støtte deres plejebørns udvikling og trivsel, samt reducerer eventuelle adfærdsvanskeligheder.

KEEP er et gruppebaseret forløb, der tager udgangspunkt i social læringsteori med særlig fokus på positiv forstærkning af barnet og 'mild' diciplin. Forløbet indeholder bl.a.:

  • 16 ugentlige sessioner af 90 minutter.
  • 6-12 deltagere pr. KEEP forløb.
  • 14 sessioner har et forudbestemt indhold, mens de resterende 2 sessioner tager udgangspunkt i de problemstillinger plejefamilierne gerne vil behandle. 
  • Gruppediskussioner, rollespil, videovignetter og hjemmearbejde. 
  • Fokus er bl.a. på håndtering af særlig svær adfærd, opbygning af positive relationer, pointsystemer og belønninger, grænsesætning og hvordan plejeforældrene kan undgå eventuelle magtkampe. 

Forældretræningsprogrammet er blevet afprøvet i 5 kommuner og 2 organisationer siden 2015, hvilket efterfølgende er blevet midtvejsevalueret. Men hvad karakteriserer den lokale oversættelse af indsatsen? Og hvilke faktorer hæmmer eller fremmer implementeringen i en lokal kontekst? Dette er nogle af de spørgsmål, der belyses midtvejsevalueringen. 

Rapporten er opbygget således:

  • Rapporten består først og fremmest af en opsummering af midtvejsevalueringens hovedresultater, som kan læses selvstændigt. De efterfølgende 4 kapitler går mere i dybden med analysen og pointer bag hovedresultaterne.
  • Første kapitel indleder rapporten herunder formål og analytiske perspektiver samt forældretræningsprogrammets forventede virkning. 
  • Andet kapitel analyserer og vurderer den foreløbige implementering af KEEP herunder hvad der hæmmer og fremmer denne. 
  • Tredje kapitel giver status på virkningen af KEEP herunder udviklingen i hhv. plejeforældrestress og plejebørnenes psykiske trivsel og adfærdsvanskeligheder. 
  • Fjerde kapitel giver en detaljeret beskrivelse af den metode og det data, der er anvendt. 

Konklusion

Overordnet set konkluderer midtvejsevalueringen at:

  • På lokalt niveau er der ledelsesmæssig opbakning til implementeringen af KEEP, hvilket skaber en positiv ramme for implementeringen i Danmark.
  • KEEP forankres i kommunernes driftsorganisation, hvilket anses som en fordel i implementeringen.
  • Uddannelsen af gruppeledere er stødt på en række udfordringer og modtager derfor også kritik fra gruppelederne. 
  • På tværs af kommuner og organisationer er KEEP forløbene implementeret med loyalitet over for metoden. 
  • Sidst men ikke mindst viser midtvejsevalueringens foreløbige resultater, at plejeforældrene bliver mindre stresset og at plejeforældrenes trivsel er højnet efter deltagelse i KEEP forløbene. Den endelige evaluering af effekterne gennemføres ved udgangen af 2017. 

Slutteligt kommer Oxford Research med anbefalinger til den resterende projektperiode (frem til 31. december 2017) samt den fremtidige implementering af KEEP i Danmark. 

Metode

Midtvejsevalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. 

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Oxford Research A/S
Årstal
2016
Udgiver
Oxford Research, 41 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Socialpædagogernes Landsforbund 2012

Styrkelse af familieplejeområdet

Kommunernes Landsforening, 20 sider 2011
Lærebøger og værktøjer;

Kompetenceudvikling og selvbestemmelse i botilbud

Socialstyrelsen, 24 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank