Effekter af Slægtspleje - Slægtsanbragte børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier

En kvantitativ undersøgelse af slægtspleje som anbringelsesform

Indhold

Denne rapport er en kvantitativ undersøgelse af slægtspleje som anbringelsesform. Slægtspleje er en anbringelse af barnet eller den unge hos familiemedlemmer uden del i forældremyndigheden. Rapportens primære fokus er at undersøge de relative effekter af slægtspleje sammenlignet med traditionel familiepleje. Emner der tages op i rapporten er:

• Relationen mellem plejebarn og plejeforældre
• Barnets kontakt til sine forældre og plejeforældrenes samarbejde med dem
• Plejebørnenes helbred, psykiske og sociale problemer, kammeratskaber og eventuelle risikoadfærd
• Plejebørnenes skolegang, uddannelse og beskæftigelse

Rapporten afsluttes med en opsamling af de vigtigste resultater og deres praktiske implikationer.

Dette er den tredje og sidste rapport i SFI's undersøgelse om anbringelse af børn i slægten. Tidligere er udkommet Børn og unge anbragt i slægten (Knudsen, 2009) og interviewundersøgelsen ”Det er jo min familie” (Egelund, Jacobsen & Steen, 2010).

Konklusion

Undersøgelsen viser, at anbringelser i slægtspleje såvel som traditionel familiepleje generelt er meget stabile, i hvert fald indtil barnet fylder 18 år. Der er ikke signifikant flere skift i omsorgsmiljøer eller sammenbrud i anbringelserne i traditionelle plejefamilier sammenlignet med slægtsanbringelser.

I forhold til plejebørnenes fysiske helbred viser undersøgelsen ingen effekt af familietypen. Derimod har plejebørnene i traditionel familiepleje oftere sociale og psykiske problemer udenfor normalområdet. Uanset plejefamilietypen er der dog oftere sket forbedringer end forværringer i løbet af den 2-årige undersøgelsesperiode. Generelt er der en stærk effekt af slægtspleje sammenlignet med traditionel familiepleje i forhold til at forebygge, at plejebarnet udvikler svære psykiske problemer.

Ingen familietyper har vist sig signifikant bedre eller dårligere til at forebygge kriminel adfærd, herunder misbrug. Der er heller ingen relativ effekt i forhold til at fastholde plejebørnene i ordinær skole, uddannelse eller arbejde. Inkluderer man derimod specialklasser og særligt støttede uddannelseforløb og beskæftigelsestilbud, så har den traditionelle familiepleje de bedste resultater. Således viser slægtspleje sig dårligere til at fastholde de svageste plejebørn i skole, uddannelse og arbejde.

Den væsentligste effekt af slægtspleje i undersøgelsen er, at den i højere grad end traditionel familiepleje har været i stand til at sikre plejebørnenes netværk. En større del af de slægtsanbragte børn ser således mindst én forælder en gang om måneden, og de slægtsanbragte har desuden ofte en tættere relation til deres plejeforældre end de anbragte i traditionel familiepleje.

Metode

Rapporten er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 196 plejeforældre eller undtagelsesvis forældre eller kontaktpædagoger til børn og unge, der var i slægtspleje eller traditionel familiepleje. Ligeledes indgår spørgeskemabesvarelser fra 127 15-24-årige, som 2 år tidligere var anbragt i en af disse plejefamilietyper. Endelig trækker undersøgelsen på besvarelser fra disse børn og unges plejeforældre afgivet 2 år tidligere.

Rapportens primære fokus har som tidligere nævnt været at undersøge de relative effekter af slægtspleje sammenlignet med traditionel familiepleje. Der er i sammenligningerne således korrigeret for de kendte forskelle mellem plejebørnene og deres forældre forud for anbringelsen.