"De prøver at gøre det så normalt som muligt" - Et indblik i 113 anbragte børn og unges liv

Da Godhavnsrapporten udkom i 2011, kunne man læse om systematisk misbrug og overgreb begået mod anbragte børn i perioden 1945-76. Den danske stat blev anklaget for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn. Godhavnsrapporten førte til, at Børnerådet og Socialministeriet blev enige om at gennemføre en undersøgelse af, hvordan anbragte børn i dagens Danmark oplever livet som anbragt. Det blev til denne rapport.

Indhold

Denne rapport omhandler 113 børn og unges udsagn om, hvordan det er at være anbragt i en plejefamilie, på døgninstitution eller på et opholdssted i Danmark i 2011. Undersøgelsen giver et indblik i, hvad de anbragte børn og unge mener virker, og hvad de mener ikke virker. Rapporten viser således eksempler på, hvordan anbringelse kan skabe små mirakler. De anbragte børn og unge kan blandt andet berette om, hvordan de føler sig holdt af, hvordan de får nye venner, og hvordan de bliver sundere under deres anbringelse. Men undersøgelsen viser også eksempler på, hvor galt anbringelser kan gå. 

Børn og unge kan således også fortælle om savn, magtesløshed og svigt. Der er fortællingerne, som beretter om, hvordan de voksne på anbringelsestederne og i kommunerne ikke har tilstrækkeligt fokus på de anbragte børn og unges rettigheder samt tilstrækkeligt fokus på at give dem tillid, omsorg og fortrolighed. Derudover giver mange af de anbragte børn og unge udtryk for, at de oplever store udfodringer i relationen med deres sagsbehandler. Rapporten beskriver disse glæder og frustrationer hos de anbragte børn og unge, og man kan i rapporten læse, hvor netop de synes, der skal sættes ind indsatsmæssigt.

Konklusion

De anbragte børn og unge kommer blandt andet med følgende anbefalinger til, hvad der virker:

• Når sagsbehandleren ikke bliver skiftet ud hele tiden
• Når sagsbehandleren kender ens historie og familie - og ikke kun ud fra papirerne
• Når tilsynet er uanmeldt, så det er virkeligheden, der opleves.
• Når man selv har indflydelse på, hvem der er ens kontaktpædagog, så kemien er i orden
• Når pædagogerne forklarer, hvad der ligger til grund for beslutninger og regler
• Når pædagogerne inddrager en og giver reel medbestemmelse
• Når man selv må være med til at bestemme, hvor meget man ser sin biologiske familie
• Når man bliver behandlet som plejefamiliens egne børn
• Når plejefamilien hjælper en med at bevare kontakten til gamle venner og familie
• Når forældrene også får støtte til at få det bedre, mens man er anbragt
• Når man bliver støttet i at få et bedre forhold til sine forældre
• Når forældrene og de voksne på anbringelsesstedet viser hinanden respekt fx i den måde de taler om hinanden på.
• Når der er ture for alle på anbringelsesstedet - gerne til udlandet
• Når man har adgang til mobil og internet, så man kan holde kontakt med vennerne
• Når pædagogerne hjælper med at undgå og løse konflikter
• Når man får et ordentligt skoletilbud, som passer ens behov og ønsker
• Når der støttes op om skolen - blandt andet med hjælp til lektier
• Når pædagoger finder andre veje end magtanvendelse
• Når man selv må bestemme, hvordan man går klædt og ser ud
• Når man får hjælp til en sundere livsstil
• Når man kan få psykologhjælp