Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Effekter

Skolegang under anbringelse

Denne undersøgelse handler om samarbejdet mellem lærere og pædagoger i forbindelse med anbragte børn og unges skolegang på en døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted. Undersøgelsen ser nærmere på nogle af de faktorer, der har betydning for det tværfaglige samarbejde.

Indhold

Denne undersøgelse afdækker, hvilke forhold der henholdsvis fremmer og hæmmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring anbragte børn og unges skolegang.

Rapporten indledes med en kort gennemgang af rapportens teamer og indhold. Herefter beskrives undersøgelsens baggrund, problemstilling, metode og undersøgelsesdesign. De efterfølgende kapitler er delt op efter undersøgelsens temaer:

  • Socialpædagogiske perspektiver og skolegang
  • Samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Samarbejdet omkring tilsyn med undervisningen

Rapporten afsluttes med en sammenfatning og en samlet konklusion.

Konklusion

  • Selvom anbringelsesstederne er forskellige, fremhæver stederne de målsætninger for børnenes udvikling og tarv. Anbringelsesstederne ønsker alle at styrke børnene og de unges selvværd, øge deres livskvalitet, gøre dem selvstændige og styrke deres sociale kompetencer.
  • Skolernes måde at organisere undervisningen på er overordnet set præget af fleksibilitet. Der gøres ofte brug af ekskursioner som for eksempel udstillinger og cykelture. Derudover bygger undervisningen på undervisningsdifferentiering.
  • Flere af stederne arbejder på baggrund af elevernes udfordringer med et system, der gør det muligt for eleven at holde en mindre pause, være fysisk aktiv, trække frisk luft osv.
  • Lærerne oplever, at de står i et krydsfelt mellem øgede krav om evaluering af den enkelte elev og ønsket om at beskytte eleven mod det nederlag, som evaluering i følge lærerne bærer med sig.
  • Der fokuseres på at inddrage elevens sociale og personlige problemer som et vigtigt indhold i undervisningen, så de sidestilles med den faglige undervisning.
  • Analysen viser, at der er forskel på anbringelsesstedernes måde at anskue børnene og de unge på, hvilket påvirker måden skolen organiseres og anskues på.
  • Analysen tyder på, at nogle af de interne skoler har en forestilling om, at skole og døgntilbud hænger sammen, hvilket kan betyde, at børnene bliver hæmmet i deres sociale deltagelse og integration i det normale skolesystem.
  • Lærerne og pædagogernes forskellige arbejdstider besværliggør overdragelsen af information og virker derfor hæmmende.
  • Det kan være vanskeligt at håndhæve stilletimer i en travl hverdag. Støtte til skolegang kræver derfor ekstra opmærksomhed fra anbringelsesstedets side og at der sættes ressourcer af til det.
  • Det er vigtigt for det tværfaglige samarbejde, at lærerne og pædagogerne har viden om hinandens arbejdsbetingelser, arbejdsområde og faglighed. Det er desuden vigtigt, at lærerne og pædagogerne har personligt kendskab til hinanden.
  • Der ligger en stor udfordring i at få integreret de interne skoler i det lokale system. Hvis ikke de interne skoler bliver integreret i det lokale system, risikerer de at blive små isolerede enheder.
  • Der ligger en udfordring i at udvikle samarbejdsmetoder, så fagligheden kan blive styrket og eleverne kan blive integreret i det almindelige skolesystem, for eksempel ved at modtage nogle timer i folkeskolen.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med forskellige personalegrupper på otte anbringelsessteder for børn og unge, som ligger i to større og to mindre kommuner.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Anette Sejer Perthou
  • Marie Dam Mortensøn
  • Dines Andersen
Årstal
2008
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 124 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Skolegang under anbringelse

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 124 sider 2008
Undersøgelser og evalueringer;

Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 129 sider 2008
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Kofoeds Skole Årsrapport 2014

Kofoeds Skole, 28 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank