Børn i Mælkebøtten - Fra socialt udsat til mønsterbryder

Omkring 7 % af alle børn i Grønland er anbragt uden for hjemmet. Nogle hævder, at flere børn bør anbringes, imens andre påpeger, at de givne anbringelsesmuligheder ikke er tilstrækkeligt gode. I denne rapport undersøges effekten af anbringelse af 31 børn i Nuuk på Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling.

Indhold

I Nuuk anbringes børn på Børne- og Ungehuset Mælkebøtten, mens kommunen (Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq) foretager en udredning for at finde ud af, hvad der videre frem skal ske med børnene. Ofte ender udredningen med, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet. Denne rapport bygger på en undersøgelse om der sker ændringer for børnene i positiv eller negativ retning, imens og efter de har boet på Mælkebøtten. Da det er en generel tendens i forskning omkring anbragte børn, at børnenes synspunkt ikke er inddraget, er der i denne rapport fokus på børnenes egen vurdering af den hjælp, som de har modtaget.

Rapportens første del giver et billede af, hvad det er for nogle børn, som flytter ind og derefter et billede af, hvordan børnene har det, når de flytter ud.  I rapportens anden del videreformidles den viden, som er indsamlet ved, at børnene og de voksne, de bor hos et år efter, at de er flyttet fra Mælkebøtten, er kontaktet. Det er undersøgt, hvad der er sket, og hvordan børnene trives et år efter udflytning. Rapporten er relevant for fagfolk på børnehjem og institutioner, ansatte i de kommunale socialforvaltninger, plejeforældre og politikere. 

Konklusion

Rapporten konkluderer, at:

• Ved indflytning på Mælkebøtten føler mere end halvdelen af børnene sig jævnligt triste, hjælpeløse og rastløse, samt mangler koncentration, har dårlig appetit, mavepine, hovedpine eller har mareridt.
• Ca. en tredjedel af børnene har konflikter med jævnaldrene i form af drilleri eller vold, når de flytter ind på Mælkebøtten. Omtrent lige så mange børn har tilsvarende konflikter ved udflytning.
• Børnene får det bedre, mens de bor på Mælkebøtten. Ved udflytning svarer næsten alle, at de har været glade for at bo der, og at der mindst er én voksen, som er god at tale med. Derudover har de fleste børn dannet venskaber, mens de har boet på Mælkebøtten ― men børnene har det forsat ikke godt, hvis man sammenligner med andre børn i Grønland.
• Et år efter udflytningen har børnene det stadig svært. De fleste angiver dog, at de er glade for det sted, som de er anbragt.
• Børnenes ressourcer er undersøgt ved brug af den internationale test Strengths and Difficulties Questionnaire ved indflytning, udflytning og et år efter udflytning. Ved alle tre test ligger børnenes scoringer uden for det normale område for børns ressourcer, eller de ligger på grænsen mellem det normale og det unormale område. Testene viser, at børnene har emotionelle problemer og problemer med jævnaldrende – på trods af at de har lært nye færdigheder og kompetencer i deres tid på Mælkebøtten. 

Metode

Dataindsamlingen har foregået i perioden 2010-2013. Der er udfyldt spørgeskemaer ved indflytning i Mælkebøtten, ved udflytning fra Mælkebøtten og et år efter udflytning. Derudover er der foretaget interview med børn og voksne.