Anbringelser af børn - En kvalitativ analyse af processen

Hvornår kan en anbringelse forstås som positiv og hvad fremmer en positiv anbringelse?

Indhold

Der sættes i denne rapport fokus på anbragte børn og unge, og på hvorvidt deres anbringelse fører til et resultat, der kan betegnes som positivt for de anbragte børn. Undersøgelsen omfatter på samme tid en kvalitativ analyse af, hvordan bistandslovens ændrede regler fungerer i praksis, og derfor udforsker rapporten også selve processen i kommunerne i forbindelse med anbringelse.

Konklusion

Rapporten viser, at der for halvdelen af de anbragte børn er tale om en positiv anbringelse. Heraf kan der udledes en række forhold ved anbringelsesforløbet, som kan iværksættes for at fremme en positiv anbringelse. Et meget vigtigt forhold er kvaliteten af anbringelsesstedet, uanset om der er tale om familiepleje eller døgninstitution. Her betones personalets faglige kvalifikationer og deres evne til at etablere positive relationer til barnet og give det omsorg, at skabe tilknytning mellem voksen og barn, at hjælpe og lade barnet udvikle fortrolighed og tillid. Inddragelsen af forældrene er også vigtig især på måder, hvor forældrenes ret til at være forældre anerkendes. Det er desuden vigtigt, at institutionen eller plejefamilien har klare faglige mål for barnet, uanset om der foreligger en handleplan eller ej. Betydningen af at forældrene inddrages og støtter anbringelsesforløbet fremhæves. Også anbringelsesprocessen frem til anbringelsen har betydning, især i forhold til om barnet er blevet hørt om anbringelsen, om sagsbehandleren kender familien og følger forløbet tæt og også følger op på anbringelsen – altså om sagsbehandleren er en gennemgående figur i hele forløbet.

Metode

Undersøgelsens metodiske grundlag er baseret på kvalitative interview og skal ses som en supplering til Socialforskningsinstituttets kvantitative undersøgelse "Når børn og unge anbringes". Datagrundlaget er 23 børnesager fra fem forskellige kommuner. Børnene i undersøgelsen er i alderen 6-12 år, heraf 12 piger og 11 drenge. I hver børnesag er der foretaget interview med barnet, forældrene, sagsbehandleren og plejeforældre/ansatte på institution – det vil sige i alt fire interview i hver af de 23 børnesager. Sammenlagt er der foretaget 85 interview.