Anbragte børn og unges trivsel 2014

Denne undersøgelse kortlægger, hvordan anbragte børn og unge trives i forhold til deres anbringelsessted, familie, skole, helbred, fritid og venskab.

Indhold

Rapporten indledes med en kort beskrivelse af undersøgelsen samt en præsentation af undersøgelsens centrale resultater. I første kapitel beskrives undersøgelsens baggrund, design og metode. Herefter er rapporten inddelt i kapitler, som fokuserer på anbragte børn og unges trivsel indenfor forskellige områder. Rapporten indeholder følgende kapitler:

Børns trivsel på anbringelsesstedet. Dette kapitel sætter fokus på, hvordan de 11-17-årige trives på deres anbringelsessted. Kapitlet er opdelt i fire temaer: Første tema beskriver, hvilke anbringelsessteder børn og unge bor på og hvor længe de har boet der. Andet tema ser nærmere på den sociale, emotionelle og dannelsesmæssige støtte, som børnene oplever at få på deres anbringelsessted. Tredje tema handler om børn og unges oplevelser af konflikter og sanktioner på anbringelsesstederne. Fjerde tema ser på, i hvilken grad børn og unge forbinder deres anbringelsessted med hjemlighed. Til sidst i kapitlet ses der nærmere på, hvordan udvalgte trivselsfaktorer, i forhold til børn og unges hverdagsliv og trivsel på deres anbringelsessted, ligner eller adskiller sig fra de forhold, som børn, der ikke er anbragt uden for hjemmet, oplever.
Kontakt med familien. Dette kapitel beskriver anbragte børn og unges relationer til deres familie. Kapitlet beskriver desuden barnets oplevelse af at få social støtte fra deres forældre, deres oplevelse af følelsesmæssig tilknytning til forældrene og om de oplever harmoni i familien.
Skolegang. I dette kapitel ses der nærmere på, hvor mange anbragte børn og unge, der ikke går i skole samt hvad dette skyldes. Kapitlet ser også på, hvilke ressourcer der findes omkring barnet og den unge til at støtte op om skolegangen og hvordan den anbragte klarer sig fagligt og socialt i skolen.
Helbred. Dette kapitel handler om anbragte børn og unges helbredstilstand, spisevaner og risikoadfærd. Første del af kapitlet handler om helbredsforebyggende faktorer i forhold til der, hvor man bor og daglig hygiejne. Anden del handler om den anbragtes egen oplevelse af helbred, sygelighed og forskellige former for sundhedsadfærd. Til sidst beskrives forskellige former for risikoadfærd, som har betydning for anbragte børn og unges helbred.
Fritid. Dette kapitel undersøger anbragte børn og unges fritid igennem fire temaer. Første tema handler om anbragte børn og unges opfattelse af de tilbud, der er til dem i lokalmiljøet. Andet tema handler om deres deltagelse i aktiviteter i fritiden. Tredje tema handler om, hvorvidt de anbragte børn og unge følger med i samfundet. Mens fjerde og sidste tema handler om, hvorvidt de er på kant med loven.
Venskaber. I dette kapitel undersøges det, om de anbragte børn og unge har venner både på og udenfor deres anbringelsessted. Det undersøges desuden, om de anbragte har venner med hjem eller er på besøg hos venner. Sidste del af kapitel handler om at være udenfor fællesskabet og sætter blandt andet fokus på ensomhed og mobning.
Subjektiv trivsel. Dette kapitel handler om de besvarelser, som har fokus på personlige styrker og svagheder samt de anbragte børn og unges livstilfredshed.
Medindragelse. Dette kapitel undersøger, i hvor høj grad anbragte børn og unge er blevet inddraget i beslutningen om anbringelsesssted, i hvor høj grad de oplever at kunne søge hjælp samt deres oplevelse af personlig frihed og ytringsfrihed.
Særligt tema - Kontinuitet, skift og sammebrud i børns anbringelser. Kapitlet belyser, hvilke erfaringer anbragte børn og unge har med kontinuitet, skift og sammenbrud i deres anbringelsesforløb og hvordan børn og unge selv begrunder og forklarer de skift, der er sket i deres anbringelsesforløb.
Sammenfattende konklusion og perspektiver

Konklusion

Både registerbaseret data og børnenes egne udsagn viser, at der ofte er færre materielle og sociale ressourcer i anbragte børns oprindelige familier.
Trods fraværet af ressourcer føler de anbragte børn sig i ligeså høj grad elsket af deres biologiske forældre, som børn, der ikke er anbragte uden for hjemmet.
Flertallet af anbragte børn og unge oplever, at de bliver støttet af de voksne på deres anbringelsessted, trives og har det godt, hvor de bor. Børn og unge, der lever i plejefamilier, er hyppigere glade for deres anbringelsessted end børn og unge på døgntilbud og socialpædagogiske opholdssteder.
De anbragte børn og unge er sårbare i forhold til deres relationer til jævnaldrende. 11- og 15-årige anbragte har sjældnere venner end ikke anbragte jævnaldrende og de oplever oftere ensomhed og mobning.
Det tyder på, at anbringelsesform har en betydning for anbragtes mulighed for samvær med venner. Børn i familiepleje er oftere end institutionsanbragte sammen med venner og føler sig sjældnere ensomme.
Børn, der, på undersøgelsestidspunktet, bor i en plejefamilie, har gennemgående haft mere stabile anbringelsesforhold end børn og unge, der er anbragt på en institution. 20 % af undersøgelsens børn har erfaring med at flytte indenfor de seneste to år, halvdelen af børnene oplyser, at flytningen var uplanlagt, hvilket indikerer et sammenbrud i anbringelsen.

I rapportens kapitel 11 kan du læse en uddybende og detaljeret sammenfatning af undersøgelsens resultater.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en survey stillet til tilfældigt udvalgte grupper af børn og unge på henholdvis 11, 13, 15 og 17 år. Ud af stikprøvens 2.600 har 1.404 børn og unge deltaget i undersøgelsen gennem face-to-face interviews (11- og 13-årige) og web-baseret skema (15- og 17-årige).